Kapitel 4 1 Tilkøb, ændringer m.v. i forbindelse med anlæg af Odense Letbane
Odense Kommune, Region Syddanmark og transportministeren har mulighed for at foretage tilkøb. Ved tilkøb forstås udgifter til anlægget, som ikke er nødvendige for anlæg af Odense Letbane, jf. § 2, og som parterne har mulighed for at vælge senest i forbindelse med fastlæggelse af udbudsbetingelserne for anlægget af letbanen, uden at dette i øvrigt medfører væsentlige tidsmæssige eller økonomiske konsekvenser for anlægget.
Stk. 2 Tilkøb betales af den eller dem, der ønsker at foretage tilkøb, og skal godkendes af de øvrige parter.
Odense Kommune, Region Syddanmark og transportministeren skal godkende udbudsmaterialet, tildeling af hovedkontrakt og større ændringer i projektet.
Stk. 2 Opgives anlægget af Odense Letbane, vil Odense Letbane P/S skulle opløses, og eventuel overskudslikviditet i selskabet vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem Odense Kommune, Region Syddanmark og transportministeren. Parternes henholdsvis indskud og tilskud til Odense Letbane P/S, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, lægges til grund for den forholdsmæssige fordeling efter 1. pkt.