Lov om offentlige betalinger § 9

Denne konsoliderede version af lov om offentlige betalinger er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentlige betalinger m.v.

Lov nr. 1203 af 27. december 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 4. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 449 af 22. maj 2006

§ 9

Finansministeren kan fastsætte regler om, at kommuner og regioner skal anvende det under § 8, stk. 1, nævnte betalingssystem til udbetaling af nærmere opregnede ydelser.

Stk. 2 En kommune eller region skal overføre tilstrækkelige midler til sin konto i det under § 8, stk. 1, nævnte betalingssystem, så kontoen ikke på noget tidspunkt får en negativ saldo. For ydelser udbetalt direkte fra kontoen til endelig modtager skal kommunen eller regionen senest på tidspunktet for ydelsernes udbetaling have overført et beløb til kontoen svarende til kommunens eller regionens andel af den samlede udbetaling før indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.