Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved varetagelse af opgaverne i forbindelse med behandling af klager over kommunalbestyrelsernes afgørelser i henhold til denne lov.
Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af kommunernes omkostninger ved behandling af ansøgninger efter lovens §§ 49, 50, 80, 82, 86 og 88.
Stk. 3 Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for etablering, administration og drift af særlig servicevejvisning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning
Stk. 4 Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for etablering, administration og drift af vejvisning til seværdigheder, idrætsanlæg m.v., når vejvisningen ikke er trafikalt begrundet.
Stk. 5 Transportministeren kan fastsætte regler om, at en klage kan afvises, hvis gebyret ikke er betalt inden en nærmere fastsat frist.
Stk. 6 Der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven, hvis de betalinger, der er nævnt i stk. 1-4, ikke erlægges rettidigt.
Stk. 7 Er betaling efter to erindringsskrivelser ikke modtaget rettidigt, kan vejmyndigheden uden yderligere varsel fratage virksomheden retten til vejvisning, jf. stk. 3 og 4, og nedtage vejvisningen.
Stk. 8 Endvidere kan transportministeren fastsætte regler om betaling for erindringsskrivelser vedrørende de betalinger, der er nævnt i stk. 1-4.