Forfattere: Louise Heilberg og Finn Kjær Christensen
Udgivelsesdato: 06. april 2022
ISBN: 9788757447347
- Side 206 -
...selv er en rådighedsindskrænkning, betragtes dette som erstatningsfri regulering. På den måde er reguleringen meget lig byggelinjer i vejlovens §§ 40 og 41, hvor der lægges en tilsvarende begrænsning over arealet. I den situation er handlingen typisk ikke erstatningspådragende for myndigheden, hvor erstatningspligten først indtræder ved vejudvidelsen.
- Side 211 -
Beskrivelsen ligner formuleringen i vejlovens § 40, stk. 1, 3 og 5, og har traditionelt været tiltænkt at have samme retsindhold. Bestemmelsens stk. 3 er dog ikke med i vejloven.
(...)
...vejlovens § 40. Både forarbejderne, FT 1971-72 Tillæg A, sp. 379, og det nu ophævede cirkulære nr. 134 af 6. december 1985, pkt. 36, henviser direkte til vejlovens § 34 (nu § 40), så det har muligvis været hensigten, at der skulle kunne søges dispensation. Den tydelige henvisning til dispensation i stk. 3 tyder dog på, at det ikke har været hensig-
- Side 212 -
...opstår. Uanset den lidt uklare formulering er der tale om en praktisk regel, der skal sikre, at hvis der skal ske byggeri meget tæt på det udlagte vejareal, vil kommunen skulle give konkret tilladelse hertil og i den forbindelse kunne sikre sig, at de tekniske krav til anlægget overholdes, så der ikke opstår risiko for udskridning af eller fra vejen.
- Side 213 -
På arealer, der er udlagt til vejareal samt på skråningsarealer for udlagte veje, må der ikke foretages ændringer af varig karakter, herunder ikke beplantes eller sættes hegn. Dermed er bestemmelsen langt strengere end den tilsvarende i vejlovens § 40, der kun omhandler arealer udlagt til vejareal og ikke tilstående skråningsarealer.
- Side 216 -
Som udgangspunkt er udlæg og ændring af private fællesveje erstatningsfri reguleringer af ejendomsretten. Dermed svarer det til anden lignende regulering, fx pålæg af vejbyggelinjer efter vejlovens §§ 40 og 41.