Arbejder på ledninger i eller over offentlige veje udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt aftalt.
Stk. 2 Vejmyndigheden kan kræve selv at udføre vejarbejder i forbindelse med ledningsarbejder, hvis
-
1) der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på vejarealet,
-
2) ledningsejeren ikke overholder vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse eller
-
3) arbejdets udførelse kræver særlig faglig ekspertise.
Stk. 3 Vejdirektoratet kan i særlige tilfælde lade ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning, når ledningsejeren trods indskærpelse af vilkårene for gravetilladelsen ikke overholder disse. Vejdirektoratet kan i dette tilfælde medregne et administrationstillæg efter § 30.