Vejmyndigheden kan beslutte, om andre mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 5, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted, må placeres på det offentlige vejareal med henblik på udlejning. Vejmyndigheden kan endvidere beslutte, hvor mange køretøjer der maksimalt må placeres på vejarealet.
Stk. 2 Placering på det offentlige vejareal af de køretøjer, der er nævnt i stk. 1, kræver en aftale mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatøren. Vejmyndigheden kan lade det indgå som et vilkår i aftalen, at vejmyndighedens omkostninger til administration og tilsyn betales af udlejningsoperatøren.
Stk. 3 Køretøjerne skal ved placering på det offentlige vejareal med henblik på udlejning stå parkeret i dertil indrettet infrastruktur eller område, medmindre andet aftales efter stk. 2.
Stk. 4 Vejmyndigheden kan opkræve betaling fra udlejningsoperatøren for sine udgifter i forbindelse med etablering og vedligehold af dertil indrettet infrastruktur eller område, jf. stk. 3.
Stk. 5 Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der er omfattet af stk. 1. Bekendtgørelse om placering af mindre udlejningskøretøjer på offentlige vejarealer