Forfattere: Søren Højgaard Mørup, Hanne Mølbeck og Jens Flensborg
Udgivelsesdato: 14. juni 2019
ISBN: 9788757436105
- Side 64 -
Det er oplagt, at ekspropriation med henblik på etablering af veje, institutioner m.v. – formål, der har offentlig karakter – ligger inden for almenvellet. Men selvom der findes en generel ekspropriationshjemmel, som fx vejlovens §§ 96-98 om ekspropriation til offentlige vej- og stianlæg, kan der opstå tvist, når hjemlen anvendes i praksis.
- Side 73 -
...kulturhistorisk formål. Havde kommunen i stedet vedtaget en lokalplan og gennemført ekspropriationen til stien på baggrund af denne, jf. planlovens § 47, kunne stien imidlertid være etableret alene ved servitutpålæg. Tilsvarende hvis ekspropriationen var sket med hjemmel i naturbeskyttelsesloven.8888 O. Friis Jensen: Miljøretten, bind I, 2. udg., 2006, s. 65.
(...)
- Side 74 -
Selvom der i hvert fald findes en enkelt undtagelse til hovedreglen, må vejmyndigheder imidlertid generelt anbefales at vælge den sikre løsning og anlægge veje, stier m.v. efter vejlovens § 96 ved arealerhvervelse.
(...)
...for ekspropriation af ejendomsretten. Spørgsmålet må under alle omstændigheder vurderes konkret, herunder med inddragelse af ejerens interesser. Hvis brugen eller anvendelsen af et areal – fx som vejadgang – kun er nødvendig i en bestemt periode, kan dette også tale til støtte for, at der alene foretages ekspropriation af brugsretten i denne periode.
- Side 79 -
...planlovens § 47, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for »virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt og for varetagelsen af almene samfundsinteresser«. Planlovens § 47 gennemgås i kap. 5.2.
- Side 80 -
...Ekspropriationsudvalgets betænkning, betænkning 156/2018, afs. 4.1.3. Om dobbelthjemmel kan tillige henvises til O. Friis Jensen: Om ekspropriation på grundlag af lokalplan, Landinspektøren, 2008, s. 37 f. Det forudsættes herved, at valget af den ene hjemmel frem for den anden sker under iagttagelse af de almindelige grundsætninger om lighed og saglighed.