Der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for
-
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,
-
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,
-
I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er ordene ”i it-systemer” ved en fejl blevet slettet, jf. § 2, nr. 1, og § 5 i lov nr. 2201 af 29/12 2020. 3) opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger i it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og
-
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2 Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle oplysninger.