Kapitel 7 1 Almindelige bestemmelser
En erhvervsdrivende er forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, der lider tab som følge af fejl, der skyldes tekniske mangler i den erhvervsdrivendes bestillingssystem.
Stk. 2 En erhvervsdrivende, der har påtaget sig at sørge for bestillingen af en pakkerejse eller af rejseydelser, der indgår i et sammensat rejsearrangement, er forpligtet til at betale erstatning til en rejsende, hvis den rejsende lider tab som følge af fejl, som begås i forbindelse med bestillingen.
Har en rejsearrangør eller en formidler omfattet af § 34 betalt erstatning, givet forholdsmæssigt afslag eller opfyldt andre forpligtelser, som påhviler dem i medfør af denne lov, indtræder den pågældende i den rejsendes eventuelle krav mod andre, som på andet grundlag end denne lov er ansvarlige for den begivenhed, som gav anledning til erstatningen, det forholdsmæssige afslag eller de andre forpligtelser.
Stk. 2 Rejsearrangørens eller formidlerens krav efter stk. 1 kan nedsættes eller bortfalde, hvis den pågældende har medvirket til begivenhedens indtræden.
Forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 finder anvendelse på rejsende, som ikke er forbrugere, i forbindelse med indgåelse af aftaler om pakkerejser.