Den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om overdragelsen i rimelig tid på et varigt medium inden pakkerejsens begyndelse. En underretning givet senest 7 dage inden pakkerejsens begyndelse anses altid for rimelig.
Stk. 2 Overdrageren af pakkerejsen og den, som har fået overdraget pakkerejsen, hæfter solidarisk for betalingen af eventuelle udestående beløb og eventuelle omkostninger, som følger af overdragelsen.
Stk. 3 Rejsearrangøren skal forelægge overdrageren dokumentation for de omkostninger, som følger af overdragelsen. Omkostningerne må ikke være urimelige og må ikke overstige rejsearrangørens reelle omkostninger.