Kapitel 4 1 Angivelse og opkrævning af betaling
De registrerede virksomheder, jf. § 5, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. § 6, og senest den 15. i den følgende måned, jf. dog § 9, stk. 3, over for told- og skatteforvaltningen angive antallet af afrejsende passagerer opgjort efter § 7 pr. afgiftskategori efter afgiftssatserne i § 3, stk. 1.
De registrerede virksomheder, jf. § 5, skal indbetale afgiften til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2 Krav på betaling af afgiften stiftes og forfalder den første dag i den måned, hvor angivelsen i medfør af § 8 skal angives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb. Angivelsen og betalingen af afgiften sker i øvrigt efter reglerne i opkrævningsloven.
Stk. 3 Er den sidste rettidige angivelses- eller betalingsdag en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelses- eller betalingsdag.
Er en virksomhed registreret ved en repræsentant efter § 5, stk. 3, hæfter de solidarisk for betaling af afgiften.