Kapitel 6 1 Kontrolbestemmelser
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos afgiftspligtige virksomheder, jf. § 4, stk. 2, eller en fysisk eller juridisk person omfattet af § 5, stk. 2 og 3, at gennemgå forretningsbøger, andet regnskabsmateriale og korrespondance m.v., der kan have betydning for kontrollen med betaling af afgiften. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter told- og skatteforvaltningens kontroladgang også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2 Ved kontrollen efter stk. 1 skal ejeren af virksomheden og dennes ansatte yde told- og skatteforvaltningen den nødvendige vejledning og hjælp.
Stk. 3 Oplysninger nævnt i stk. 1, herunder i elektronisk form, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4 Offentlige myndigheder skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen videregive enhver oplysning, herunder fortrolige oplysninger, til brug for registrering af og kontrol med afgiftspligtige virksomheder omfattet af denne lov.
Stk. 5 Politiet yder om nødvendigt told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1.
Har den registrerede virksomhed ikke rettidigt angivet antallet af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori, jf. § 8, kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden daglige tvangsbøder, indtil virksomheden har angivet antallet af afrejsende passagerer pr. afgiftskategori.
Stk. 2 Efterkommes en anmodning om udlevering af oplysninger efter § 12, stk. 3, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, indtil pålægget efterkommes.