De af denne lov omfattede pensioner og ventepenge ydes med grundbeløb, der for personer, som har opnået pension eller ventepenge forud for lovens ikrafttræden, udgør det pr. 1. marts 1970 udbetalte pensions- eller ventepengebeløb multipliceret med 100/133. For personer, der opnår pension efter 31. marts 1970, udgør grundbeløbet samme brøkdel af det samlede pensionsbeløb efter de ældre regler med tillæg efter de pr. 1. marts 1970 gældende satser.
Stk. 2 Grundbeløb efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes ved erhvervelse, resp. bortfald, af børnepensionstillæg efter 31. marts 1970.
Stk. 3 De af stk. 1 omfattede pensioner omberegnes pr. 1. januar 1994 efter § 40 i lov om tjenestemandspension, dog således at indplaceringen foretages på det skalatrin, hvor pensionen ligger nærmest under den nuværende pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg. Omberegningen foretages på grundlag af den omregnede pensionsalder i nærværende lovs § 8.
Stk. 4 Enkepensioner, der påbegyndes udbetalt som følge af egenpensionistens død 1. januar 1994 eller senere, beregnes efter reglerne i § 12 i lov om tjenestemandspension på grundlag af den pensionsalder og det skalatrin, hvorpå egenpensionen indplaceres pr. 1. januar 1994.
Stk. 5 Personligt tillæg beregnet efter stk. 3 og 4 reguleres efter § 27, stk. 1, i lov om tjenestemandspension.