Kapitel 2 1 Bemyndigelse til regulering af produktion af og handel med planter og til foranstaltninger mod planteskadegørere m.v.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler og træffe beslutninger med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler og træffe de beslutninger, som er nødvendige for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil. Bekendtgørelse om plantesundhed
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale konventioner og aftaler inden for lovens område.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om registrering, godkendelse og autorisation af professionelle operatører. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder betingelser og vilkår for registrering m.v., tilbagekaldelse af autorisation og indbringelse af afgørelser for domstolene. Bekendtgørelse om plantesundhed
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at professionelle operatører er registreringspligtige i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forordninger på plantesundhedsområdet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om produktion af og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortslisten, jf. § 6, stk. 2, og af formeringsmateriale af slægter og arter af træer med henblik på optagelse på kåringslisten, jf. § 6, stk. 3, om klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet og behandling og om dokumentation, egenkontrol, indførsel, udførsel, pakning og mærkning og regnskab over lager, køb og salg.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og afgørelser om certificering af planteformeringsmateriale træffes af Plantenyhedsnævnet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udpege private juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler fastsat efter § 5.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse og ophør af en udpegning.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af private juridiske personer til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter.
Stk. 2 Ministeren fastsætter regler om en officiel fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten).
Stk. 3 Ministeren fastsætter regler om en officiel fortegnelse over godkendt formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse (kåringslisten).
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om foranstaltninger med henblik på at forebygge introduktion og spredning af skadegørere og inddæmme og udrydde skadegørere. Bekendtgørelse om plantesundhed
Stk. 2 Ministeren underretter offentligheden og professionelle operatører om foranstaltninger efter stk. 1 i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forordninger på plantesundhedsområdet.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af offentlighedens og professionelle operatørers underretningsforpligtelser om forekomst af skadegørere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forordninger på plantesundhedsområdet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri undersøger plantesundhedstilstanden i overensstemmelse med Den Europæiske Unions forordninger på plantesundhedsområdet. Undersøgelserne kan foretages på offentlige og private ejendomme og lokaliteter og af transportmidler, maskiner og emballage.
Stk. 2 Undersøgelser efter stk. 1 foretages ved visuel gennemgang, opsætning af fælder til indsamling af skadegørere og indsamling af prøver og analyser heraf.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan ved eksport af planter, planteprodukter og andre objekter, med hvilke der kan spredes skadegørere, herunder jord og vækstmedier, træffe afgørelse om iværksættelse af nødvendige foranstaltninger, som er påkrævet efter modtagerlandets plantesundhedslovgivning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der i forbindelse med udpegningen af et grænsekontrolsted, et inspektionscenter i tilknytning til et grænsekontrolsted eller et andet kontrolsted uden udgift for staten af de lokale interessenter stilles udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen i overensstemmelse med Den Europæiske Unions retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov, med henblik på kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter ved indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at omkostninger i forbindelse med drift af grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, der opkræves i medfør af § 13, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter i grænsekontrolstedet.
Stk. 3 Ministeren kan indgå aftaler om, at etablering og drift af grænsekontrolsteder helt eller delvis finansieres af lokale interessenter.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kompensation til ejere i forbindelse med påbudt tilintetgørelse af planter, planteprodukter eller andre objekter efter § 16.
Stk. 2 Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang udgifter i forbindelse med påbudte foranstaltninger mod skadegørere, herunder udgifter til bekæmpelsesmidler, kan kompenseres.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte, hvilke hjemmehørende plantearter der skal anses for uønskede, og kan med henblik på bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af disse plantearter fastsætte regler om
-
1) håndtering og behandling af varer og produkter med indhold af uønskede hjemmehørende plantearter,
-
2) transport ad offentlig vej af varer og produkter med indhold af uønskede hjemmehørende plantearter,
-
3) rengøring af transportmidler, maskiner, redskaber, emballage og lokaler, der har været anvendt til transport, behandling, håndtering og opbevaring af varer med indhold af uønskede hjemmehørende plantearter,
-
4) overdragelse af varer og produkter med indhold af uønskede hjemmehørende plantearter,
-
5) behandling af dyrkede og udyrkede arealer med forekomst af uønskede hjemmehørende plantearter og
-
6) pligt til at afgive oplysning om forekomst af uønskede hjemmehørende plantearter, herunder ved overdragelse af ejendoms- eller brugsret til arealer eller ved anvendelse af maskiner og redskaber m.v., der tilhører andre.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør stk. 1 finder anvendelse for ejere og brugere af ubebyggede og ubefæstede arealer samt virksomheder tilknyttet landbrugsdrift.