Planteloven § 22

Denne konsoliderede version af planteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om planter og plantesundhed m.v.

Lov nr. 58 af 28. januar 2020,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 10. juli 2023

§ 22

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge løsning af visse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 5 og 15 om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet, til en privat juridisk person. Den private juridiske person er undergivet ministerens instruktion og tilsyn med hensyn til alle opgaver, som er henlagt efter denne bestemmelse.

Stk. 2 Henlægger ministeren opgaver efter stk. 1 til en privat juridisk person, gælder forvaltningslovens § 3, § 4, stk. 1, § 6 og § 27 for enhver, der er beskæftiget hos den private juridiske person med varetagelsen af de tillagte opgaver.

Stk. 3 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge løsning af visse opgaver til en privat juridisk person, hvis opgaverne har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed og følger af regler fastsat i medfør af §§ 4, 5, 6, 15 og 19 vedrørende registrering og autorisation af professionelle operatører, godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortslisten og klassificering og godkendelse til salg, om tilsyn og kontrol og om offentliggørelse af kontrolresultater. Den private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til de opgaver, som er blevet henlagt til vedkommende.

Stk. 4 Forvaltningsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og arkivloven finder anvendelse for en privat juridisk persons løsning af opgaver henlagt efter stk. 3.