Udbetaling Danmark varetager administrationen af denne lov.
Stk. 2 Det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks med basis 1980 anvendes ved pristalsreguleringen efter 1. januar 1991 i henhold til denne lov. Der anvendes et simpelt gennemsnit af forbrugerprisindekset for maj, juni og juli.
Stk. 3 Det pristal pr. juli 1956, som i henhold til § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, danner grundlag for beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse, fastsættes til 25,8.
Stk. 4 Ved beregning af grundbeløb og pristalsreguleret ydelse foretages afrunding til hele kroner, idet ørebeløb under 50 bortkastes, medens ørebeløb på 50 og derover forhøjes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5 Ministeren for offentlig innovation bemyndiges til efter forhandling med erhvervsministeren at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov.