Distributøren må ikke gøre apparater tilgængelige på markedet, før de er blevet bragt i overensstemmelse med § 3, hvis distributøren finder eller har grund til at tro, at de ikke er i overensstemmelse med § 3.
Stk. 2 Distributøren må kun gøre apparater tilgængelige på markedet, når distributøren har kontrolleret, at fabrikanten af apparaterne har overholdt § 4, stk. 5, regler fastsat i medfør af § 4, stk. 6, nr. 4, og § 5, og at importøren af apparaterne har overholdt § 8, stk. 3.
Stk. 3 Distributøren skal sikre, at distributørens opbevaring og transport af apparater ikke bringer apparaternes overensstemmelse med § 3 i fare.
Stk. 4 Udgør et apparat en risiko, skal distributøren underrette fabrikanten eller importøren samt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur herom.