Undlader en erhvervsdrivende i forbindelse med en konkret kontrolsag at give de oplysninger eller fremlægge det materiale, som Sikkerhedsstyrelsen kræver efter § 33, stk. 1, 3 eller 4, kan Sikkerhedsstyrelsen over for vedkommende
-
1) nedlægge forbud mod at bringe apparatet eller radioudstyret i omsætning eller at gøre det tilgængeligt på markedet,
-
2) give påbud om at trække apparatet eller radioudstyret tilbage fra markedet eller
-
3) give påbud om at kalde apparatet eller radioudstyret tilbage.
Stk. 2 Undlader en fabrikant af et fast anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg i forbindelse med en konkret kontrolsag at give oplysninger, som Sikkerhedsstyrelsen anmoder om i medfør af § 33, stk. 1, eller at fremlægge materiale eller dokumentation, som styrelsen anmoder om i medfør af § 33, stk. 1 og 5, kan Sikkerhedsstyrelsen give vedkommende påbud om at give oplysningerne eller at fremlægge materialet eller dokumentationen.
Stk. 3 Giver den ansvarlige for anvendelsen af et apparat, et fast anlæg eller radioudstyr ikke de oplysninger eller fremlægger det materiale, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur anmoder om i medfør af § 33, stk. 2, i forbindelse med en konkret kontrolsag, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur nedlægge forbud mod, at apparatet, det faste anlæg eller radioudstyret anvendes.
Stk. 4 Modtager Sikkerhedsstyrelsen ikke oplysninger eller materiale, som styrelsen anmoder om i medfør af § 33, stk. 1, 3 eller 4, og er der ikke tale om en konkret kontrolsag, kan Sikkerhedsstyrelsen give påbud om at give oplysningerne eller at fremlægge materialet.