Fabrikanten skal straks bringe et apparat, som fabrikanten har bragt i omsætning, i overensstemmelse med kravene, som følger af § 4 og regler fastsat i medfør heraf og § 5, eller trække det tilbage fra markedet eller kalde det tilbage, hvis fabrikanten finder eller har grund til at tro, at apparatet ikke er i overensstemmelse med de nævnte krav.
Stk. 2 Fabrikanten skal straks underrette Sikkerhedsstyrelsen, hvis vedkommende har grund til at tro, at et apparat, som denne har bragt i omsætning, udgør en risiko. Fabrikanten skal give nærmere oplysninger om apparatets manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende apparat, og eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen.
Stk. 3 Fabrikanten skal på grundlag af begrundet anmodning fra Sikkerhedsstyrelsen give styrelsen al information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere apparatets overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende apparat på et sprog, der er letforståeligt for Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 4 Fabrikanten skal samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og herunder efter en begrundet anmodning sikre, at der træffes øjeblikkelige nødvendige korrigerende tiltag for at afhjælpe eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på det pågældende apparat. Hvis dette ikke er muligt, skal fabrikanten begrænse de risici, der er forbundet med det pågældende apparat, når det påbydes af Sikkerhedsstyrelsen eller på eget initiativ, når fabrikanten skønner eller har grund til at tro, at det pågældende apparat udgør en risiko.