For at en virksomhed kan være registreret, skal den
-
1) have et socialt formål,
-
2) være erhvervsdrivende,
-
3) være uafhængig af det offentlige,
-
4) være inddragende og ansvarlig i sit virke og
-
5) have en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat til
-
a) reinvestering i egen virksomhed,
-
b) investering i eller donationer til andre registrerede socialøkonomiske virksomheder,
-
c) donationer til organisationer med et almennyttigt eller almenvelgørende formål eller
-
d) en begrænset udbetaling af udbytte eller anden form for overskudsdeling mellem ejerne af virksomheden, jf. stk. 2.
-
Stk. 2 Kapitalejere eller en ejerkreds i virksomheder registreret i henhold til denne lov er alene berettigede til at modtage en samlet udlodning i den tid, de har ejet virksomheden, svarende til den oprindeligt indskudte kapital plus en rimelig årlig forrentning af den oprindeligt indskudte kapital. Hvad der kan regnes for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering. En forrentning er under alle omstændigheder ikke rimelig, hvis den årlige forrentning overstiger den til enhver tid fastsatte officielle diskonto plus 15 pct., eller der udbetales mere end 35 pct. af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Eventuelle udbyttebetalinger skal ske inden for rammerne af de udbytteregler, som virksomheden er underlagt via anden lov eller aftale.