Til udslettelse af registret af en registreret ret kræves samtykke af den, der i registret står indført som berettiget, eller bevis for, at retten er bortfaldet ifølge sit indhold eller ved dom eller anden offentlig retshandling.
Stk. 2 Til udslettelse af pantebreve kræves fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand eller bevis for, at panteretten er ophørt ifølge retsbeslutning.
Stk. 3 Udslettelse sker ved, at den pågældende indførsel i registret overstreges, dog således at dens oprindelige indhold stadig er læseligt.