Efter indførelsen i dagbogen undersøges, hvorvidt dokumentet kan registreres. Angår dokumentet en ret, som ikke kan registreres i medfør af de foranstående bestemmelser, eller har anmelderen ikke tilvejebragt de fornødne bevisligheder for sin ret til at kræve registrering, afvises det fra registret og slettes i dagbogen. Trafikstyrelsen kan dog fastsætte en frist for tilvejebringelse af de nævnte bevisligheder, således at afvisning først finder sted, når bevislighederne ikke foreligger inden udløbet af denne frist. Dokumentet indføres da i registret med angivelse af den fastsatte frist.
Stk. 2 Indførelsen i registret eller dokumentets afvisning skal ske snarest muligt og senest inden 10 dage efter anmeldelsen til registrering.