Forarbejder til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 § 6

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Udbruddet af covid-19 påvirker den globale økonomi markant. Et bredt flertal i Folketinget har allerede vedtaget en række hjælpepakker, som skal holde hånden under blandt andet dansk erhvervsliv og danske lønmodtagere. Betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og B-skat er midlertidigt blevet udskudt, og angivelses- og betalingsfrister for moms for store virksomheder er også blevet udskudt, ligesom afgiftsperioderne for moms for små og mellemstore virksomheder er blevet forlænget, hvilket også medfører, at betalingsfristerne er blevet forlænget.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet har indgået aftale om at give yderligere likviditetshjælp til virksomheder, som i øjeblikket rammes hårdt af coronasituationen. Aftaleparterne ønsker derfor at udbetale allerede indbetalt moms og lønsumsafgift efter ansøgning som et rentefrit lån. Herved får virksomhederne mulighed for at råde over beløbene. I forlængelse heraf foreslåes det at afskaffe loftet på skattekontoen – ikke for at skattekontoen skal fungere som alternativ til en bankkonto, men for at virksomhederne ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af betalingsfristerne, og af hensyn til statens lånebehov. Samtidig ønsker aftaleparterne midlertidigt at udskyde visse angivelses- og betalingsfrister for kommende betalinger af lønsumsafgift for visse virksomheder, ligesom der gives mulighed for fremrykket udbetaling af de såkaldte skattekreditter.

Det foreslås, at små og mellemstore virksomheder som et rentefrit lån kan få udbetalt et beløb svarende til den moms, der er indbetalt med frist den 2. marts 2020, som vedrører henholdsvis afgiftsperioderne for andet halvår 2019 og fjerde kvartal 2019, og at virksomheder omfattet af den såkaldte metode 4 i lov om afgift af lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven) som et rentefrit lån kan få udbetalt et beløb svarende til lønsumsafgift, der er opgjort for første kvartal 2020, og et beløb svarende til en fjerdedel af lønsumsafgiften for overskuddet for indkomståret 2019. Det vil blandt andet læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren få gavn af.

Det foreslås også, at udbetalinger af skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende indkomståret 2019 efter anmodning kan fremrykkes fra november 2020 til juni måned 2020. Fremrykningen vil særligt gavne likviditeten hos små og mellemstore vækstiværksættere med forsknings- og udviklingsaktivitet.

Herudover foreslås det, at angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift udskydes midlertidigt. For virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, foreslås det, at angivelses- og betalingsfristerne for andet kvartal 2020 udskydes fra den 15. juli 2020 til den 1. september 2020 og for tredje kvartal 2020 fra den 15. oktober 2020 til den 16. november 2020.

Desuden foreslås det at afskaffe loftet (beløbsgrænsen for kreditsaldoen) på skattekontoen. Dette foreslås af systemmæssige grunde gennemført, ved at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen forhøjes så markant, at det reelt svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen. Den normale beløbsgrænse er ved lov nr. 211 af 17. marts 2020 forhøjet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. fra og med den 25. marts 2020 til og med den 30. november 2020. Det foreslås, at beløbsgrænsen yderligere forhøjes til 100 mia. kr. for perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021. En så markant forhøjelse af loftet på skattekontoen vil reelt betyde, at virksomhederne ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af betalingsfristerne, og statens lånebehov, der følger af forlængelsen af betalingsfristerne, vil blive mindre. Til og med den 6. maj 2020 vil beløbsgrænsen være 10 mio. kr., som den blev forhøjet til ved lov nr. 211 af 17. marts 2020.

Endelig foreslås det, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, skal kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne. Forslaget skal ses i lyset af, at stort set alle grupper af skattepligtige for indkomståret 2019 har fået forlænget oplysningsfristen – tidligere benævnt selvangivelsesfristen – til 1. september 2020 efter udnyttelse af bemyndigelsen i skattekontrollovens § 14, stk. 2, men at skatte- og afgiftslovgivningen visse steder indeholder frister, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13, og som derfor ligeledes bør forlænges.

Forslaget er udformet med en ophørsklausul, da loven foreslås ophævet den 5. maj 2021.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udbetaling af beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån

2.1.1. Gældende ret

Små virksomheder afregner moms halvårligt, jf. momslovens § 57, stk. 4. Ved små virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt. Momsen skal angives og afregnes senest to måneder efter afgiftsperiodens udløb. Det betyder, at momsen for eksempelvis andet halvår i kalenderåret 2019 havde angivelsesfrist den 2. marts 2020, idet den 1. marts 2020 er en søndag, og fristen derfor er udskudt til den efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Mellemstore virksomheder og nyregistrerede virksomheder afregner moms kvartalsvis, jf. momslovens § 57, stk. 3. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men højst udgør 50 mio. kr. årligt. Momsen skal angives senest to måneder efter afgiftsperiodens udløb. Det betyder, at momsen for eksempelvis fjerde kvartal i kalenderåret 2019 havde angivelsesfrist den 2. marts 2020, idet den 1. marts 2020 er en søndag, og fristen derfor er udskudt til den efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Der skal i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1 betales lønsumsafgift af virksomheder, der leverer momsfritagne varer eller ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, 15, 16 og 19.

Det drejer sig blandt andet om hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlægevirksomhed, ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, zoologiske haver og lignende, personbefordring og ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.

Lønsumsafgift betales efter gældende regler efter fire metoder, der varierer på henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.

Metode 1 gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der betales 6,37 pct. af lønsummen.

Metode 2 gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at tilhøre den finansielle sektor, men for at være omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2. Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.

Metode 3 gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af salget af aviser.

Metode 4 gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre metoder, såfremt virksomheden er drevet i selskabsform eller som personligt drevet virksomhed. Det drejer sig særligt om læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere, vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.

Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Virksomheder, der skal betale lønsumsafgift efter metode 4 og har ansatte i virksomheden, skal løbende foretage en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet, og virksomheden skal efter udløbet af opgørelsesperioden angive virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 a.

For alle virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, gælder, at der skal foretages en endelig opgørelse af lønsumsafgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs. med tillæg af overskud eller fradrag af underskud, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b. Den endelige opgørelse af lønsumsafgiften foretages ved at regulere den foreløbige opgørelse i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag. Ved den endelige opgørelse er opgørelsesperioden indkomståret.

I lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, bestemmes, at personligt ejede virksomheder senest skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse den 15. august, der følger mindst fem måneder efter indkomstårets udløb. Personligt ejede virksomheder, hvis indkomstår dækkede perioden fra og med den 1. marts 2019 til og med den 29. februar 2020, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse senest den 17. august 2020, idet den 15. august 2020 ikke er en bankdag.

Andre virksomheder end personligt ejede virksomheder skal senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af indkomståret angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 3. Disse andre virksomheder, hvis indkomstår dækkede perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den 31. august 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse senest den 15. april 2020.

Lønsumsafgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber, hvilket er den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Angivelses- og betalingsfristen for lønsumsafgiften, der betales kvartalsvis, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 a, er 15 dage efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2 og 4. Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

Opkrævningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.

I opkrævningslovens § 13, stk. 1, er det bestemt, at krav på udbetalinger efter § 12 ikke kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. I stk. 2 er det bestemt, at overdragelser efter stk. 1 ikke kan overstige det udbetalingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvaltningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf. stk. 1.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.

Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvis anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.

Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

I lov om offentlige betalinger m.v. bestemmes det i § 4 a, stk. 1, at oplysninger i det register, der er nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offentlige myndigheder, kan videregives til et inddrivelsessystem administreret af Skatteforvaltningen med henblik på modregning i gæld til det offentlige. I § 4, stk. 1, er det bestemt, at finansministeren fastsætter regler om etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter §§ 1 og 2, der omhandler Nemkontoen. I § 4 a, stk. 2, bestemmes, at udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto ikke finder sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet. Af stk. 3 fremgår, at ved overførsel af en udbetaling til Skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at være foretaget med frigørende virkning for den udbetalende myndighed, mens det i stk. 4 bestemmes, at ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.

I § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastlægges dækningsrækkefølgen for gæld, der modregnes i udbetalinger fra det offentlige. Af stk. 1 fremgår, at hvis en udbetaling fra det offentlige, der anvendes til modregning, kun delvist dækker skyldners gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i denne rækkefølge:

1) Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer afgørelse om modregning.

2) Fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

3) Andre fordringer under opkrævning.

I § 7, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter bøder dækkes først (stk. 1, nr. 1), dernæst dækkes private underholdsbidrag og offentlige underholdsbidrag i nævnte rækkefølge (stk. 1, nr. 2), og endelig dækkes øvrige fordringer under inddrivelse (stk. 1, nr. 3). Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes ifølge § 4, stk. 2, 1. pkt., fordringerne i den rækkefølge, hvori de modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente dækkes dog ifølge 2. pkt. forud for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges ifølge 3. pkt. det hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt. Er en oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en opkrævningsrente, anvendes ifølge 4. pkt. alene 1. pkt.

I § 7, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, således at den fordring, der først registreres, dækkes først.

I § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at i forbindelse med en modregning og i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og rækkefølgen for vurderinger, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt., hvorefter renter og lignende ydelser, der omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, alene vurderes, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig og uden datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i udbetalingen, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt. I bekendtgørelsens § 50, stk. 2, er det bestemt, at når restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer, som ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig alle øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne foretages derudover således, at det i henhold til den anslåede kursværdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet. For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf. I stk. 3 er det bestemt, at ved mistanke om datafejl, der kan have betydning for inddrivelse, modregning eller dækning, vurderes fordringerne i den rækkefølge, som af restanceinddrivelsesmyndigheden skønnes hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurderingen af, hvilken rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til fordringernes beløb, fejlens karakter, undersøgelsernes kompleksitet og mulighederne for at opnå betaling.

I § 28 i lov om gældsbreve er det om overdragelser (transporter) af fordringer bestemt, at en skyldner (i forhold til f.eks. en udbetaling fra det offentlige) kan benytte en fordring på overdrageren (f.eks. en person med gæld under inddrivelse) til modregning, medmindre skyldneren har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da skyldneren fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med gældsbrevsfordringen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Som følge af situationen med covid-19 foreslås det, at små og mellemstore virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne afgiftstilsvar for henholdsvis andet halvår 2019 og fjerde kvartal 2019, som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest den 1. april 2021.

Samtidig foreslås det, at virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, efter anmodning, kan få udbetalt et beløb som et rentefrit lån. For virksomheder, der har ansatte, og som derfor løbende afregner og opgør lønsumsafgift, foreslås det at udgøre et beløb svarende til den foreløbige opgørelse af lønsumsafgift for opgørelsesperioden for første kvartal 2020, der havde opgørelsesfrist den 15. april 2020. For virksomheder, der allerede har angivet lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019, foreslås et beløb svarende til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019.

Ordningen foreslås afgrænset til små og mellemstore virksomheder for så vidt angår lån baseret på momsangivelsen og til virksomheder omfattet af metode 4 for så vidt angår lån baseret på lønsumsafgiftsopgørelsen, da det vurderes, at disse virksomheder i højere grad generelt er pressede på likviditeten end andre virksomheder som følge af udbruddet af covid-19. Det foreslås, at ordningen skal være generel og dermed skal kunne anvendes af alle små og mellemstore virksomheder og metode 4-virksomheder uanset branche.

Det foreslås, at beløbsstørrelsen, for så vidt angår momspligtige virksomheder, opgøres på baggrund af tidligere angivelser for henholdsvis andet halvår 2019 for små virksomheder og fjerde kvartal 2019 for mellemstore virksomheder. Herved vil den enkelte virksomhed få mulighed for at låne et beløb svarende til momsen af omsætningen før udbruddet af covid-19, hvorved låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund af virksomhedens momspligtige omsætning. Det har til formål at give virksomhederne en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

Det foreslås, at beløbsstørrelsen, for så vidt angår lønsumsafgiftspligtige virksomheder, opgøres på baggrund af tidligere angivelser for første kvartal 2020 for virksomheder, der løbende opgør lønsumsafgift. For virksomheder, der har angivet et overskud for indkomståret 2019, foreslås det, at beløbsstørrelsen udgør en fjerdedel af det angivne overskud. Herved vil den enkelte virksomhed få mulighed for at låne et beløb svarende til en fjerdedel af lønsumsafgiften af overskuddet for indkomståret før udbruddet af covid-19, hvorved låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund af, hvad virksomheden skal betale lønsum af. Det har til formål at give virksomhederne en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

For at begrænse statens tab ved den foreslåede ordning foreslås det, at en række virksomheder, ikke skal kunne omfattes af låneordningen. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller der inden for de seneste 3 år har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v. foreløbigt efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- og afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289 foreslås også udelukket af låneordningen. Ligesom at virksomheder, der i perioden den 9. april 2020 til og med den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, foreslås udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre. Endelig foreslås det, at offentlige institutioner ikke skal være omfattet af låneordningen.

For at låneordningen er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler foreslås det, at virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte, udelukkes af ordningen, og at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om afskæring af disse virksomheder fra at opnå lån efter §§ 1-4.

Det foreslås, at afgørelser om bevilling af lån efter §§ 1-5 ikke kan påklages.

For så vidt angår tilbagebetaling af lånene foreslås det, at det fulde beløb senest vil skulle tilbagebetales den 1. april 2021 til skattekontoen. Hertil foreslås dog nogle undtagelser, såfremt virksomhedens registrering for moms eller lønsumsafgift ophører eller inddrages eller hvis virksomheden i løbet af låneperioden ikke opfylder betingelserne i § 5. I disse tilfælde foreslås det, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales senest 14 dage efter registreringens ophør eller inddragelse, idet tilbagebetaling dog foreslås at skulle ske straks, hvis betingelserne i §§ 1-5 ikke længere er opfyldt. Såfremt en virksomhed ikke tilbagebetaler lånet rettidigt til skattekontoen, vil det manglende indbetalte beløb blive forrentet efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

Idet forslaget har til formål at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af udbruddet af covid-19, foreslås det, at virksomheder kun i en begrænset periode til og med den 15. juni 2020 skal kunne anmode om at få udbetalt beløbet.

For at virksomheder hurtigt får udbetalt det beløb, der anmodes om, foreslås det, at Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet så vidt muligt inden for 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen. Samtidig foreslås det, at Skatteforvaltningen kan afbryde udbetalingsfristen, hvis det vurderes, at udbetaling vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.

Udbetalingen af lånet vil skulle ske via skattekontoen, idet lånet vil optræde som en kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen. Denne kreditsaldo vil systemmæssigt blive behandlet som de allerede i dag eksisterende kreditsaldi, der kan opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12, kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk. 5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, når der skal modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på skattekontoen. Udbetalingen vil desuden afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt.

Efter den beskrevne modregning vil det resterende beløb herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med gæld under inddrivelse og fordringshavers modregning med gæld under opkrævning, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For at skabe det nødvendige hjemmelsgrundlag til at kunne fastholde denne systemunderstøttede modregning i kreditsaldi på skattekontoen foreslås det, at alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, skal kunne udbetales som lån efter lovforslagets §§ 1-4, og lån efter lovforslagets § 4 foreslås alene at ville blive udbetalt, hvis der er indbetalt lønsumsafgift for indkomståret 2019. Bestemmelsens første del om modregning med skattekontogæld er en pendant til opkrævningslovens § 12, stk. 5, der dog alene omfatter Skatteforvaltningens udbetalinger efter stk. 1, som ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning.

Det foreslås tillige, at opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse, således at den del af lånet, der beløbsmæssigt svarer til skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, også blive anvendt til modregning.

Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet.

Som nævnt ovenfor finder § 12 ikke anvendelse på lån efter den foreslåede ordning. Det foreslås derfor, at overdragelser af krav omfattet af lovforslagets §§ 1-4 ikke skal kunne overstige det beløb, der udbetales efter den modregning, der i lovforslagets § 7, stk. 4, foreslås at skulle ske med skattekontogæld inden udbetalingen.

Den foreslåede bestemmelse er en pendant til opkrævningslovens § 13, stk. 2, der dog alene omhandler overdragelser af krav på udbetalinger efter § 12, stk. 1, der som nævnt ikke omfatter lån efter den foreslåede ordning.

Dermed vil en overdragelse, der f.eks. sker, inden virksomheden overhovedet har anmodet om et lån, skulle respektere modregningen med et skattekontokrav, der stiftes og forfalder til betaling, efter at Skatteforvaltningen har modtaget underretning om overdragelsen.

I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet.

Endelig foreslås også en strafbestemmelse, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter §§ 1-4, skal kunne straffes med bøde. Tilsvarende foreslås det, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, skal kunne fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Såfremt en af de nævnte overtrædelser begås med forsæt til uberettiget at opnå udbetalinger efter §§ 1-4, foreslås, at det skal kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Den foreslåede strafbestemmelse og strafferamme svarer til straffebestemmelserne i momsloven og lønsumsafgiftsloven.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

2.2. Fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019

2.2.1. Gældende ret

Selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har mulighed for at få udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter, såkaldte skattekreditter. Der kan udbetales skatteværdien af op til 25 mio. kr. årligt, hvilket ved en selskabsskattesats på 22 pct. svarer til, at der kan udbetales op til 5,5 mio. kr. årligt.

Virksomhedsordningen indebærer, at selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at opnå visse skattemæssige fordele, som f.eks. kapitalselskaber har mulighed for. Det drejer sig bl.a. om fuld fradragsværdi for finansielle udgifter.

Anmodning om udbetaling af skattekreditter indgives efter gældende regler samtidig med afgivelsen af oplysningsskemaet for det pågældende indkomstår. Udbetalingen af skatteværdien af den del af underskuddet, der hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter), sker herefter i forbindelse med opgørelsen af slutskatten i november året efter det indkomstår, som de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrører. Efter gældende regler overfører Skatteforvaltningen skattekreditten til virksomhedens skattekonto senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår senest 2 bankdage efter den 20. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Er den 20. november en lørdag eller søndag, overføres betalingen dog senest 3 bankdage efter den 20. november.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, efter anmodning til Skatteforvaltningen skal kunne opnå fremrykket udbetaling af skattekreditter, der vedrører indkomståret 2019. Det foreslås således, at der gives mulighed for fremrykket udbetaling af skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der i indkomståret 2019 straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Anmodning om fremrykning af udbetalingen af skattekreditter for indkomståret 2019 skal ske senest den 15. maj 2020, således at Skatteforvaltningen kan nå at foretage sagsbehandling med henblik på, at udbetalingen kan ske i juni måned. Anmodningen skal vedlægges oplysninger om karakteren af og størrelsen af de konkrete udgifter, der er afholdt i indkomståret 2019, og som ved afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende indkomstår straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Det foreslås, at anmodningen om fremrykket udbetaling af skattekreditter skal påtegnes af en uafhængig godkendt revisor.

Hvis der er sket udbetaling med et større beløb, end reglerne i ligningslovens § 8 X berettiger til, vil det for meget udbetalte beløb blive opkrævet. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse.

Fremrykningen vil indebære, at udbetaling af skattekreditten sker i løbet af juni måned 2020. Udbetaling skal så vidt muligt ske senest den 30. juni 2020.

2.3. Midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift

2.3.1. Gældende ret

Lønsumsafgift betales efter gældende regler efter fire metoder, der varierer på henholdsvis afgiftsgrundlag og afgiftssats.

Metode 1 gælder for organisationer, fonde, foreninger, virksomheder med momsfritagne spilydelser, og visse offentlige virksomheder. Der betales 6,37 pct. af lønsummen.

Metode 2 gælder for virksomheder inden for den finansielle sektor. Det er en konkret vurdering, om en virksomhed anses for at tilhøre den finansielle sektor, men for at være omfattet af metode 2 skal virksomhedens finansielle ydelser og forsikrings- og genforsikringsydelser udgøre virksomhedens hovedaktivitet. Hvis de finansielle og forsikringsmæssige ydelser er virksomhedens biaktivitet, skal betalingen af lønsumsafgift for disse ydelser ikke foregå efter metode 2. Dog skal virksomheder, der over for offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed, altid bruge metode 2. Der skal betales 15,2 pct. af lønsummen i 2020.

Metode 3 gælder for udgivelse og import af aviser, herunder aviser leveret elektronisk. Der betales 3,54 pct. af værdien af salget af aviser.

Metode 4 gælder for virksomheder, der ikke er omfattet af de andre metoder, såfremt virksomheden er drevet i selskabsform eller som personligt drevet virksomhed. Det drejer sig særligt om læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere, vognmænd, bedemænd og undervisere. Desuden bruger detailhandelsvirksomheder og lignende, der f.eks. sælger forsikrings- eller genforsikringsydelser, denne metode.

Afgiftsgrundlaget ved metode 4 er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller fradrag af underskud med visse reguleringer af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Virksomheder, der skal betale lønsumsafgift efter metode 4 og har ansatte i virksomheden, skal løbende foretage en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den foreløbige opgørelse er kvartalet, og virksomheden skal efter udløbet af opgørelsesperioden angive virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 a.

For alle virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, gælder, at der skal foretages en endelig opgørelse af lønsumsafgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs. med tillæg af overskud eller fradrag af underskud, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b. Den endelige opgørelse af lønsumsafgiften foretages ved at regulere den foreløbige opgørelse i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag. Ved den endelige opgørelse er opgørelsesperioden indkomståret.

I lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, bestemmes det, at personligt ejede virksomheder senest skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse den 15. august, der følger mindst 5 måneder efter indkomstårets udløb. Dvs. personligt ejede virksomheder, hvis indkomstår udløb senest den 28. februar 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse senest den 17. august 2020.

Andre virksomheder end personligt ejede virksomheder skal senest den 15. i den ottende måned efter udløbet af indkomståret angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse, jf. lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 3. Disse andre virksomheder, hvis indkomstår dækkede perioden fra og med den 1. september 2018 til og med den 31. august 2019, skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse senest den 15. april 2020.

Lønsumsafgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.

Angivelses- og betalingsfristen for den løbende lønsumsafgift af lønsum er 15 dage efter kvartalets udløb, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2 og 4. Hvis den sidste rettidige indbetalingsdag falder på en banklukkedag, forlænges fristen til den efterfølgende bankdag, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 3.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af lønsumsafgift, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den afgiftspligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt angivelse af lønsumsafgift.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udskyde angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift som følge af situationen med covid-19.

For virksomheder, der er lønsumsafgiftspligtige efter metode 4, foreslås det derfor at forlænge angivelsesfristen med 6 uger for opgørelsesperioden vedrørende andet kvartal 2020, og at angivelsesfristen for tredje kvartal skal forlænges med 4 uger. Det foreslås, at angivelsesfristen for andet kvartal vil skulle være den 1. september fremfor den 15. juli 2020, og angivelsesfristen for tredje kvartal vil skulle være den 16. november fremfor den 15. oktober 2020.

Der foreslås ingen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af lønsumsafgift til, hvis den afgiftspligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig angivelse af lønsumsafgift. En manglende opfyldelse af pligten til rettidig angivelse af lønsumsafgift har som konsekvens, at Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, kan give den afgiftspligtige et påbud og pålægge den afgiftspligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. En afgiftspligtig virksomhed vil kunne erstatte den foreløbige fastsættelse, der af Skatteforvaltningen måtte være foretaget for tilsvaret for de pågældende afgiftsperioder, med en angivelse af det korrekte beløb, der herefter vil skulle betales i overensstemmelse med de udskudte betalingsfrister, der foreslås for disse afgiftsperioder, jf. ovenfor.

2.4. Midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.4.1. Gældende ret

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et såkaldt FIFO-princip (first in, first out), jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. § 16 c, stk. 4, 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

Med § 9 i lov nr. 211 af 17. marts 2020 er der for perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 30. november 2020 gennemført en forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Forhøjelsen skyldes et ønske om at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med loven gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Da udskydelsen er obligatorisk for alle virksomheder, vil også virksomheden uden et likviditetsbehov skulle indbetale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms til skattekontoen på senere tidspunkter end ellers. Dette vil potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle stå på en konto hos et pengeinstitut.

2.4.2. Den foreslåede ordning

En udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v. medfører, at virksomhederne skal vente længere tid med at foretage deres indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v. til skattekontoen. Dette vil potentielt kunne udløse negative bankrenter for den periode, hvor det beløb, der skal betales til skattekontoen, i stedet måtte skulle stå på en konto hos et pengeinstitut. Som følge heraf foreslås det midlertidigt at forhøje beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen til 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021.

Det foreslås, at forhøjelsen af beløbsgrænsen skal gælde fra og med den 7. maj 2020, dvs. to dage efter den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 5. maj 2020. Hermed tages højde for, at Skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden skal foretage en systemmæssig tilretning af skattekontoen for at kunne forhøje beløbsgrænsen for kreditsaldoen til det foreslåede beløb på 100 mia. kr.

Ved en gennemførelse af den foreslåede ændring, der foreslås at skulle ske ved en nyaffattelse af § 9 lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag samt midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister og forlængelse af afgiftsperioder for moms m.v., vil ikke kun beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen blive forhøjet fra 10 mio. kr. til 100 mia. kr. Perioden, hvor den forhøjede beløbsgrænse vil være gældende, vil desuden blive forlænget fra den 30. november 2020 til den 1. april 2021. Den foreslåede forlængelse af perioden hænger sammen med den i lovforslagets §§ 1-4 foreslåede låneordning. Efter lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås eventuelle lån at skulle tilbagebetales senest den 1. april 2021 via indbetaling til skattekontoen. Ved at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse skal det sikres, at virksomheder, der måtte ønske at tilbagebetale lånet til skattekontoen tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsfrist, dvs. den 1. april 2021, kan gøre dette uden at få tilbagebetalt det beløb, der vil overstige den normale beløbsgrænse på 200.000 kr., der efter den 30. november 2020 atter vil være gældende.

Gennemføres en sådan ændring, vil virksomheder i praksis ikke risikere at skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 end før udskydelsen af betalingsfristerne, og statens lånebehov, der følger af forlængelsen af betalingsfristerne, vil blive mindre. I denne helt ekstraordinære situation findes det således at være hensigtsmæssigt midlertidigt at foretage et markant løft af loftet over skattekontoen.

Det foreslås således, at der for perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 stadig skal gælde en beløbsgrænse på 10 mio. kr., mens det for den resterende del af perioden, dvs. fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april 2021, foreslås, at beløbsgrænsen forhøjes til 100 mia. kr.

Det vil forudsætte store og komplicerede systemtekniske ændringer, hvis beløbsgrænsen for kreditsaldoen helt ophæves på skattekontoen. På baggrund heraf foreslås det i stedet at fastsætte beløbsgrænsen så højt, at virksomhederne i praksis ikke risikerer at skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydelsen af betalingsfristerne. Det er vurderingen, at dette opnås med en beløbsgrænse på 100 mia. kr.

2.5. Bemyndigelse til at forlænge frister fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrolloven

2.5.1. Gældende ret

Skattekontrolloven indeholder i kapitel 1 om pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst m.v. et afsnit om oplysningsfrister. I den tidligere skattekontrollov blev oplysningsfristerne benævnt selvangivelsesfrister.

Efter reglerne om oplysningsfrister skal fysiske personer, der modtager en årsopgørelse give Skatteforvaltningen oplysninger om skattepligtig indkomst som nævnt i skattekontrollovens § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb. Det gælder dog ikke visse skattepligtige, herunder små selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. med forældreudlejning, som modtager en årsopgørelse. Sådanne små selvstændigt erhvervsdrivende skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2.

Fysiske personer, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, som skal udfylde et oplysningsskema, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Selskaber og andre juridiske personer, bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden fra og med den 1. februar til og med den 31. marts, skal oplysninger som nævnt i § 2 dog gives senest den 1. september samme år.

Udløber oplysningsfristen dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne for rettidigt givet, hvis den skattepligtige giver Skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00.

Endeligt indeholder afsnittet om oplysningsfrister i § 14 en mulighed for Skatteforvaltningen til efter den skattepligtiges anmodning at forlænge oplysningsfristen for den pågældende, hvis særlige forhold taler herfor.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, desuden i særlige tilfælde forlænge oplysningsfristen for grupper af skattepligtige.

Bemyndigelsen i § 14, stk. 2, har skatteministeren i den nuværende covid-19-situation udnyttet til at give direktøren for Skattestyrelsen en bemyndigelse til at forlænge oplysningsfristen for grupper af skattepligtige, som med baggrund i den nuværende situation findes at have behov for at få forlænget oplysningsfristerne. Skattestyrelsens direktør har forlænget oplysningsfristen for stort set samtlige grupper af skattepligtige til den 1. september 2020. Dette fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside på SKAT.dk.

Skattelovgivningen indeholder en række bestemmelser med frister, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13. Der er typisk tale om oplysninger, som ikke er egentlige indkomstoplysninger, men hvor oplysningerne har betydning for valg af skatteordning m.v.

Som eksempel kan nævnes kildeskattelovens § 5 D, hvorefter den skattepligtige ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår skal tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter kildeskattelovens regler om grænsegængere. Den skattepligtige kan ændre sin beslutning. Tilkendegivelse herom skal ske til Skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Pensionsbeskatningslovens § 18 om bl.a. ophørspension foreskriver, at indbetalinger til en ophørspension kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori den skattepligtiges virksomhed er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.

Endvidere kan nævnes virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, hvorefter den skattepligtige ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ifølge bestemmelsen ske til Skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret.

Det bemærkes, at de ovenfor nævnte eksempler på bestemmelser, der indeholder frister, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13, ikke er udtømmende.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Forslaget går ud på, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, skal kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.

Baggrunden for forslaget er at give bl.a. revisorerne bedre mulighed for at hjælpe virksomhederne med at håndtere den akutte udfordring, som covid-19 har medført. Udfordringen for virksomhederne har bl.a. ført til, at Folketinget med vedtagelsen den 2. april 2020 af lovforslag L 168 A om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 har gjort det muligt for erhvervsministeren at udskyde fristen for indberetning af selskabernes årsrapporter. Det er sket med 3 måneder, dvs. til ultimo august i år.

Endvidere har udfordringen for virksomhederne ført til, at skatteministeren efter skattekontrolloven § 14, stk. 2, har bemyndiget direktøren for Skattestyrelsen til at forlænge oplysningsfristen. Oplysningsfristen er således forlænget til den 1. september 2020 for stort set alle grupper af skattepligtige.

Skatte- og afgiftslovgivningen indeholder som nævnt en række bestemmelser, som indeholder frister, der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13. De nævnte eksempler på sådanne bestemmelser i afsnit 2.5.1 i de almindelige bemærkninger er ikke udtømmende, men det vurderes, at fristerne i sådanne bestemmelser ligeledes bør forlænges.

Det vurderes i den forbindelse, at direktøren for Skattestyrelsen mest hensigtsmæssigt vil kunne vurdere spørgsmål om forlængelse af frister, der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne, som er udskudt til 1. september 2020, og at dette vil kunne ske ved en bemyndigelse fra skatteministeren til direktøren for Skattestyrelsen.

Det foreslås således, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne i de bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til en oplysningsfrist i skattekontrollovens §§ 10-13. I en række situationer vil forlængelsen af oplysningsfristerne, som skatteministeren gav bemyndigelse til den 31. marts 2020, ikke kunne effektueres med den ønskede effekt, hvis øvrige frister, der er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne, ikke samtidig forlænges. Det foreslås derfor, at sådanne andre frister, der udløber i kalenderåret 2020, med tilknytning til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 tilsvarende skal kunne forlænges. Det foreslås, at fristforlængelsen skal kunne ske for grupper af skattepligtige, dvs. uden at den skattepligtige vil skulle anmode om tilladelse til fristforlængelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 735 mio. kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 450 mio. kr. i 2020 og 155 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1. Finansårsvirkningen i 2020 udgør 27,4 mia. kr., idet udbetaling af lånene medregnes ved opgørelsen af finansårsvirkningen. Forslaget skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på 10 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Der skønnes ingen økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 21 mio. kr., hvoraf hovedparten af udgifterne falder i 2020. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

3.1. Udbetaling af beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 710 mio. kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre 420 mio. kr. i 2020 og 155 mio. kr. i 2021, jf. tabel 2. Finansårsvirkningen i 2020 udgør 27,4 mia. kr., idet udbetaling af lånene medregnes ved opgørelsen af finansårsvirkningen. Forslaget skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Provenuvirkningen for forslagets enkeltdele er uddybet nedenfor.

Det skønnes, at der kan blive udbetalt lån til små og mellemstore virksomheder med positive momstilsvar på op til i alt ca. 35 mia. kr., svarende til deres indbetalte moms vedrørende henholdsvis 2. halvår 2019 og 4. kvartal 2019. Det skønnes herudover, at der kan blive udbetalt lån til metode 4 virksomheder på ca. 425 mio. kr., svarende til deres lønsumsafgiftsbetaling vedrørende 1. kvartal 2020 og ¼ af deres årsafregning af lønsumsafgift vedrørende indkomståret 2019. Skønnene er baseret på den seneste økonomiske fremskrivning fra december 2019.

Det skønnes, at indførelsen af den foreslåede låneordning vedrørende moms og lønsumsafgift samlet medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 970 mio. kr., som fordeler sig med 710 mio. kr. i 2020 og 265 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet samlet set at udgøre 580 mio. kr. fordelt på 420 mio. kr. i 2020 og 155 mio. kr. i 2021. Der er ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætninger for ændringer i selskabsskattegrundlaget. Finansårsvirkningen i 2020 skønnes at udgøre knap 27,4 mia. kr., idet udbetaling af lånet medregnes ved opgørelsen af finansårsvirkningen.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over, i hvilket omfang låneordningen for moms og lønsumsafgift vil blive udnyttet, og om den fulde låneperiode udnyttes. Det er ved opgørelsen af provenuvirkningen lagt til grund, at ca. 75 pct. af det mulige låneomfang udnyttes, og at løbetiden på lånene er ca. 11 måneder. Der er lagt en rente på 4 pct. p.a. til grund, hvilket hovedsageligt afspejler den øgede kreditrisiko som staten påtager sig ved låneordningen.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

Lovforslagets initiativ vedrørende låneordning for små og mellemstore virksomheder vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 3,6 mio. kr. i 2020 til administration af udbetalinger, øget vejledningsindsats og systemunderstøttelse. Dertil kommer kontrol og svigforebyggelse, der med væsentlig usikkerhed vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 5,4 mio. kr. i 2020.

Lovforslagets initiativ vedrørende låneordninger for metode 4-virksomheder vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 2,2 mio. kr. i 2020 til administration af udbetalinger, øget vejledningsindsats og systemunderstøttelse. Dertil kommer kontrol og svigforebyggelse, der med væsentlig usikkerhed vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2020.

Hertil kommer udgifter til udvikling af blanketter til begge låneordninger hos Skatteforvaltningen, der samlet vurderes at udgøre ca. 0, 3 mio. kr. i 2020.

3.2. Fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019

De årlige udbetalinger af skattekreditter udgør ca. 1 mia. kr. En fremrykning af udbetalingen af skattekreditter vedrørende indkomståret 2019 fra november til juni 2020 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i form af et rentetab samt evt. et tab på debitorer, jf. tabel 3.

Provenuskønnet er forbundet med usikkerhed, herunder i forhold til om muligheden for at fremrykke udbetalingerne vil blive fuldt udnyttet. Hertil kommer at tabet på debitorer vanskeligt lader sig kvantificere.

Det fremrykkede udbetalingstidspunkt forventes ikke at være forbundet med tilbageløb og adfærdsændringer af nævneværdig betydning for de offentlige finanser.

Med den fremrykkede udbetaling forøges den eksisterende skatteudgift forbundet med skattekreditordningen med et beløb svarende til det umiddelbare mindreprovenu. Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Lovforslagets initiativ vedrørende fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019 vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 3,7 mio. kr. i 2020 til kontrol og øget vejledningsindsats.

3.3. Midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift

Virksomheder, der er lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner kvartalsvis, vil med forslaget få forlænget angivelsesfristen med 6 uger for opgørelsesperioden vedrørende andet kvartal 2020, og angivelsesfristen for tredje kvartal forlænges med 4 uger. Det skønnes, at disse virksomheder betaler ca. 275 mio. kr. i lønsumsafgift pr. kvartal. Skønnene er baseret på den seneste økonomiske fremskrivning fra december 2019, hvor der således ikke er taget højde for effekterne af den aktuelle økonomiske situation.

Udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgiften skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 0,3 mio. kr. for staten og ca. 0,2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2020. Der er ved opgørelse af tilbageløb og adfærdsvirkninger taget udgangspunkt i standardforudsætninger for ændringer i selskabsskattegrundlaget. Finansårsvirkningen skønnes at udgøre ca. 0,3 mio. kr. i 2020. Udskydelse af betalingsfristen for lønsumsafgift skønnes ikke at medføre en nævneværdig varig provenuvirkning.

Længere kredittid vurderes desuden at kunne medføre et tab på debitorer, dvs. virksomheder som angiver, men ikke betaler deres lønsumsafgift. Det skyldes, at mulighederne for kontrol og inddrivelse bliver dårligere, når der går længere tid mellem, hvornår evt. snyd begås, og momstilsvaret opgøres, eller der går længere fra afregningsperiodens afslutning, til lønsumsafgiften skal være betalt.

Der er lagt en rente på 0,5 pct. p.a. til grund for opgørelse af rentevirkningen af forslaget. Denne rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler skøn for rentetab og øget kreditrisiko.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

Lovforslagets initiativ vedrørende udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift (metode 4) vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 1,9 mio. kr. i 2020 og 3,1 mio. kr. i 2021 til kontrol, vejledning og systemunderstøttelse.

3.4. Midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om midlertidigt at forhøje beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen skønnes isoleret set ikke at indebære væsentlige provenumæssige konsekvenser. I det omfang forhøjelsen medfører forudbetalinger af skat og moms på over 10 mio. kr., vil det skønnede rentetab ved de tidligere udskydelser af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og moms blive reduceret.

Lovforslagets initiativ vedrørende midlertidig ophævelse af loft på skattekontoen vurderes at medføre udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2020 til vejledning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den forslåede låneordning, den fremrykkede udbetaling af skattekreditter og den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under.

4.1. Udbetaling af beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån

Det skønnes, at den foreslåede udbetaling af beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån, vil styrke likviditeten i de berørte virksomheder med i alt ca. 35 mia. kr. i op til 11 måneder. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet virksomheder alene skal udfylde en blanket i forbindelse med anmodningen én gang.

4.2. Fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019

Den foreslåede fremrykning af udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019 vil bidrage til at styrke den aktuelle likviditet for de virksomheder, der i 2019 har haft underskud som følge af udgifter til forskning og udvikling. Den foreslåede fremrykning forventes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.3. Midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift

Det skønnes, at den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne for virksomheder, der lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner kvartalsvis, vil styrke likviditeten i de berørte virksomheder med ca. 275 mio. kr. i 6 uger vedrørende 2. kvartal og ca. 275 mio. kr. i 4 uger vedrørende 3. kvartal. Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.4. Midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om midlertidigt at forhøje beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen vil give virksomhederne mulighed for at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms m.v. til skattekontoen tidligere end efter gældende regler. Det vil give virksomhederne mulighed for at undgå udfordringer med negative renter, hvis alternativet er, at beløbene i stedet skal stå på en konto hos et pengeinstitut indtil betalingsfristen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til angivet moms og lønsumsafgift som rentefrie lån vurderes at indebære statsstøtte, og ordningen kan derfor først sættes i kraft, når EU-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne. Forslaget om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for lønsumsafgift for virksomheder, der er lønsumsafgiftspligtige efter metode 4 og afregner kvartalsvis, vurderes ligeledes at udgøre statsstøtte. Det forventes, at godkendelsen vil foreligge inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har ikke været udsendt i høring på grund af forslagets hastende karakter henset til udbruddet af covid-19. Lovforslaget sendes heller ikke i høring i forbindelse med fremsættelsen, fordi det skal hastebehandles i Folketinget.