§ 1, 1.-3. pkt., gælder ikke for virksomheder, der
-
1) er under konkursbehandling,
-
2) er under rekonstruktionsbehandling,
-
3) er under likvidation,
-
4) er under tvangsopløsning,
-
5) har stillet eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11,
-
6) inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden,
-
7) har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller skatte-, told- eller afgiftssvig efter straffelovens § 289,
-
8) i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, medmindre anmodningen om lån ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet,
-
9) ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte eller
-
10) er offentlige institutioner.
Stk. 2 Afgørelser om bevilling af lån efter denne lov kan ikke påklages.
Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afskæring af virksomheder efter stk. 1, nr. 9, fra at opnå lån efter § 1 og om indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor efter stk. 1, nr. 8. Bekendtgørelse om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19