Forarbejder til Lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 § 4

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og lønmodtagere. Særligt restaurationsbranchen, rejsebureauer, hoteller og butikker forventes at være ramt på deres omsætning som følge af nedlukningen.

For at afbøde de økonomiske konsekvenser af coronakrisen har regeringen og Folketingets partier bl.a. gennemført flere udskydelser af virksomhedernes betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt indført låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift.

De allerede gennemførte udskydelser af betalingsfrister medfører dobbeltbetalinger for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i januar, marts og maj 2021 og for moms for små og mellemstore virksomheder i marts 2021. Mange virksomheder risikerer dermed at komme i en alvorlig likviditetsklemme i de kommende måneder.

Regeringen ønsker, at virksomhederne kommer så godt som muligt igennem krisen. Derfor foreslås det med dette lovforslag at gennemføre yderligere likviditetstiltag.

For det første foreslås det at udskyde den ordinære betalingsfrist for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i maj 2021 med 4 ½ måned for alle virksomheder. Det vil i alt hjælpe virksomhederne med ca. 28 mia. kr. i likviditet.

For det andet foreslås det at udvide låneordningen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til også at omfatte den ordinære betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar 2021 og den ordinære såvel som den udskudte betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i marts 2021. Samtidig foreslås det, at også store virksomheder skal kunne anmode om lån efter den udvidede låneordning for betalingerne i februar og marts 2021. Dermed vil der blive stillet ekstra ca. 78 mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Der vil i perioden fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021 kunne anmodes om lån for betalingen i februar 2021 og i perioden fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021 kunne anmodes om lån for betalingerne i marts 2021. Lånene foreslås at skulle tilbagebetales den 1. februar 2022.

For det tredje foreslås det at udvide den eksisterende momslåneordning for små og mellemstore virksomheder. Den udvidede momslåneordning vil give små og mellemstore virksomheder mulighed for at låne et beløb rentefrit, svarende til den dobbelte moms der skal afregnes den 1. marts 2021. Det vil give ca. 64 mia. kr. i ekstra likviditet til de små og mellemstore virksomheder. Der vil kunne anmodes om lånene i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, og lånene vil skulle tilbagebetales den 1. februar 2022.

For det fjerde foreslås det, at perioden, hvor loftet (beløbsgrænsen for kreditsaldoen) på skattekontoen er ophævet, forlænges til den 1. februar 2022, svarende til tilbagebetalingsdatoen for de foreslåede låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Ophævelsen af loftet på skattekontoen giver mulighed for fleksibel tilbagebetaling af lånene og sikrer, at virksomheder, der ønsker at betale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag efter de hidtidige betalingsfrister i maj 2021, har mulighed for at gøre det. Ophævelsen af loftet på skattekontoen er af systemmæssige grunde gennemført, ved at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen forhøjes så markant, at det reelt svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen.

Med de nye likviditetstiltag vil der blive stillet godt 170 mia. kr. ekstra til rådighed for virksomhederne. Initiativerne kommer oven i regeringens øvrige tiltag, der har styrket likviditeten i danske virksomheder med godt 300 mia. kr., samt hjælpepakkerne, hvor der er udbetalt ca. 28 mia. kr. I alt vil der dermed være blevet stillet ca. 470 mia. kr. til rådighed for virksomhederne. Der er tale om en markant likviditetsforøgelse, som har stor betydning for danske virksomheder og danske lønmodtagere.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter §§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af undtagelsen i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i § 2, stk. 6, 1. pkt., finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er det bestemt, at skatteministeren for følgende indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven:

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat som ændret ved bekendtgørelse nr. 796 af 21. juni 2016. Det er i § 26, stk. 3, bestemt, at § 26, stk. 2, gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder kildeskattelovens § 56, stk. 1, alene forudlønnede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og regioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

Ved lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er der for afregningsperioderne april, maj, juni, august, september og oktober 2020 gennemført en midlertidig udskydelse af betalingsfristen for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Formålet er at give erhvervslivet en likviditetsforstrækning i lyset af pandemien med covid-19.

Det er således i § 1 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021.

I § 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er det bestemt, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 17. maj 2021.

Endelig er det i § 3 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 bestemt, at for indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 ikke anvendelse.

Af lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 134 som fremsat, side 3 f., fremgår, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. På side 4 fremgår desuden, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Virksomhederne har efter gældende regler to betalinger af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i maj 2021. Dette skyldes, at virksomhederne – foruden de almindelige betalinger efter opkrævningslovens regler, der for indeholdelsespligtige omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, skal ske senest den 10. maj 2021 (afregningsperioden april 2021) og for indeholdelsespligtige omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal ske senest den 31. maj 2021 (afregningsperioden maj 2021) – har en udskudt betaling for afregningsperioden oktober 2020, der for indeholdelsespligtige omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, skal ske senest den 31. maj 2021 og for indeholdelsespligtige omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal ske senest den 17. maj 2021, jf. §§ 1 og 2 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19.

Som følge af situationen med covid-19 og de nye restriktioner, der er indført i december 2020 og efterfølgende er blevet forlænget, foreslås det, at der gennemføres en midlertidig udskydelse af virksomhedernes almindelige betalingsfrist i maj 2021 for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås således, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, udskydes den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden april 2021 til den 27. september 2021.

Det foreslås endvidere, at for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, udskydes den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden maj 2021 til den 15. oktober 2021.

Som nævnt i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres i lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke samtidig blev foreslået en ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I nærværende lovforslag foreslås der ikke en ændring af disse indberetningsfrister.

Som endvidere nævnt i afsnit 2.1.1 om gældende ret anføres i lovforslaget til lov nr. 211 af 17. marts 2020, at der ikke blev foreslået nogen udskydelse af betalingsfristen på 14 dage for det foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, hvis den indeholdelsespligtige ikke som foreskrevet har foretaget en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette foreslås tilsvarende i nærværende lovforslag.

2.2. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

2.2.1. Gældende ret

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, er det bestemt, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter reglerne i §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter reglerne i §§ 49 A-49 D.

I kildeskattelovens § 85, stk. 1, er det bestemt, at Skatteforvaltningen fører registre over de indeholdelsespligtige. I stk. 2 bestemmes, at enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI, inden 8 dage skal give Skatteforvaltningen meddelelse om a) indtræden af indeholdelsespligt, b) ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

I skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, er det bestemt, at alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, hver måned skal indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. I skatteindberetningslovens § 1, stk. 2, er det bestemt, at der ved indberetning skal oplyses om følgende indkomsttyper:

1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

2) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, der gives til godtgørelse for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie for modtageren.

3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4, jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

4) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er skattepligtig her til landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Ved indberetningen af beløb efter skatteindberetningslovens § 1 skal der ifølge § 2 gives en række oplysninger. Efter § 2, nr. 4, skal der oplyses om størrelsen af det indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og det samlede beløb af indeholdt A-skat samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager, og efter skatteindberetningslovens § 2, nr. 5, skal der oplyses om den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.

I skatteindberetningslovens § 7 er det bestemt, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister, om den periode, den pågældende har været ansat, om den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, om den ansattes løntimer, og om den ansatte har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring. Bemyndigelsen er udmøntet i § 11 i bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1508 af 20. oktober 2020. I § 11 anføres, at enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned har ydet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, i medfør af skatteindberetningslovens § 7 skal indberette oplysninger til indkomstregisteret om bl.a. (jf. stk. 1, nr. 2) den virksomhed og produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet. Indberetningen sker ved angivelse af den indberetningspligtiges cvr-/SE-nummer og nummeret på den eventuelle produktionsenhed, den ansatte i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører, hvis virksomheden m.v. har flere produktionsenheder.

I bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 om kildeskat (herefter kildeskattebekendtgørelsen) er det i § 17, stk. 1, bestemt, at efter tilmeldingen, jf. § 16, stk. 1, hvorefter enhver, der er indeholdelsespligtig efter kildeskattelovens afsnit V og VI, skal tilmelde sig til registrering i Erhvervssystemet inden 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt, tildeles den indeholdelsespligtige et cvr-/SE-nummer. Det tildelte nummer samt de oplysninger, den indeholdelsespligtige har afgivet ved sin tilmelding, anføres på et registreringsbevis, der sendes til den indeholdelsespligtige. Der kan tildeles en indeholdelsespligtig flere SE-numre, hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder. Der er i så fald tale om såkaldt »delregistrering«. Hvis der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, kan der i medfør af stk. 2 meddeles tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under ét – såkaldt »fællesregistrering«. Skatteforvaltningen kan i konkrete tilfælde dispensere fra kravet om, at der skal bestå et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet.

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister bestemmes i § 1, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for registrering i samt vedligeholdelse og udvikling af registret. Registrering og vedligeholdelse af visse grunddata sker ifølge stk. 2 i samarbejde med Skatteforvaltningen og Danmarks Statistik, jf. § 5, stk. 3, og §§ 6 og 12.

I § 2 bestemmes, at Det Centrale Virksomhedsregister har til formål at

1) indeholde grunddata om juridiske enheder, jf. § 3, der er erhvervsdrivende eller arbejdsgivere, og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. § 4,

2) foretage en entydig nummerering af de i registret optagne juridiske enheder og produktionsenheder, jf. §§ 5 og 6, og

3) stille grunddata til rådighed for offentlige myndigheder og institutioner samt private, jf. §§ 18 og 19.

Ved juridisk enhed forstås ifølge § 3:

1) En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.

2) En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.

3) En trust eller et juridisk arrangement, der ligner en trust.

4) En statslig administrativ enhed.

5) En region.

6) En kommune.

7) Et kommunalt fællesskab.

I § 11, stk. 1, bestemmes, at der for juridiske enheder optages følgende grunddata i Det Centrale Virksomhedsregister:

1) Enhedens cvr-nummer.

2) Virksomhedsform.

3) Starttidspunkt.

4) Eventuelt ophørstidspunkt.

5) Virksomhedsnavn.

6) Virksomhedsadresse.

7) Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og cpr- eller cvr-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.

8) Branche og eventuelle bibrancher.

9) Antal ansatte.

10) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

Når en virksomhed ophører, skal ophørstidspunktet således registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, og virksomhedens cvr-nummer vil således fra og med ophørstidspunktet ikke længere være et aktivt cvr-nummer.

Et ophørstidspunkt registreres også for SE-numre i Erhvervssystemet hos Skatteforvaltningen.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar, jf. § 2, stk. 2, 3. pkt. Bestemmelsen regulerer således, hvornår den indeholdelsespligtige skal indberette indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til Skatteforvaltningen.

Opkrævningslovens § 2, stk. 3, bestemmer, at såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Opkrævningslovens § 2, stk. 4, bestemmer, at skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 6.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er det bestemt, at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., der omhandler indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden – som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. Ordningen i § 2, stk. 5, gælder for virksomheder, der kan betegnes som små og mellemstore virksomheder, fordi de ikke omfattes af den nævnte undtagelse i stk. 6 om store virksomheder.

For store virksomheder gælder således andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månedersperiode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge 2. pkt. tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 5. pkt. forfaldsdagen. I 5. pkt. er det bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

Ved lov nr. 871 af 14. juni 2020 blev betalingsfristen for afregningsperioden september 2020 for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, udskudt til den 31. marts 2021, og for indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, udskudt til den 16. marts 2021. Indberetningsfristen blev dog ikke udskudt, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.2 i lovforslag nr. L 199, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 199 som fremsat, side 7. Den er således fortsat den 10. september 2020.

For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er indberetnings- og betalingsfristen for afregningsperioderne januar 2021 og februar 2021 henholdsvis den 10. februar 2021 og 10. marts 2021, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er indberetnings- og betalingsfristen for afregningsperioderne februar 2021 og marts 2021 henholdsvis den 26. februar 2021 og 31. marts 2021.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret skal ifølge § 4, stk. 1, 3. pkt., betales senest 14 dage efter påkrav.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1 og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er foretaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler – påbud og tvangsbøder – således tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Opkrævningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.

I opkrævningslovens § 13, stk. 1, er det bestemt, at krav på udbetalinger efter § 12 ikke kan overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. I § 13, stk. 2, er det bestemt, at overdragelser efter stk. 1 ikke kan overstige det udbetalingsbeløb, der kan opgøres efter § 12, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvaltningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf. stk. 1.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.

Hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen til dækning af det ældst forfaldne krav først, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8.

Beløb, der ikke betales rettidigt til skattekontoen, forrentes efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, er det bestemt, at hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder. Rykkerbrev udsendes dog til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling efter stk. 1 sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode, og såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort Skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller efter at Skatteforvaltningen har konstateret fejlen.

I lov om offentlige betalinger m.v. bestemmes det i § 4 a, stk. 1, at oplysninger i det register, der er nævnt i § 4, stk. 1, om udbetalinger fra offentlige myndigheder, kan videregives til et inddrivelsessystem administreret af Skatteforvaltningen med henblik på modregning i gæld til det offentlige. I § 4, stk. 1, er det bestemt, at finansministeren fastsætter regler om etablering af et register, der indeholder oplysninger om konti anvist efter §§ 1 og 2, der omhandler Nemkontoen. I § 4 a, stk. 2, bestemmes, at udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto ikke finder sted, hvis Skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet. Af stk. 3 fremgår, at ved overførsel af en udbetaling til Skatteforvaltningen efter stk. 2 anses betaling at være foretaget med frigørende virkning for den udbetalende myndighed, mens det i stk. 4 bestemmes, at ved Skatteforvaltningens udbetaling af overskydende beløb efter gennemført modregning anses Skatteforvaltningen som udbetalende myndighed.

I § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastlægges dækningsrækkefølgen for gæld, der modregnes i udbetalinger fra det offentlige. Af stk. 1 fremgår, at hvis en udbetaling fra det offentlige, der anvendes til modregning, kun delvist dækker skyldners gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i denne rækkefølge:

1) Fordringer under opkrævning, for hvilke den udbetalende myndighed er fordringshaver, i det omfang den udbetalende myndighed træffer afgørelse om modregning.

2) Fordringer modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

3) Andre fordringer under opkrævning.

I § 7, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af stk. 1, nr. 2, dækkes fordringerne efter dækningsrækkefølgen i § 4, hvorefter bøder dækkes først (stk. 1, nr. 1), dernæst dækkes private underholdsbidrag og offentlige underholdsbidrag i nævnte rækkefølge (stk. 1, nr. 2), og endelig dækkes øvrige fordringer under inddrivelse (stk. 1, nr. 3). Dækker beløb, der inddrives fra skyldner, kun delvist fordringer inden for samme kategori, jf. stk. 1, dækkes ifølge § 4, stk. 2, 1. pkt., fordringerne i den rækkefølge, hvori de modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den fordring, der først modtages, dækkes først. Krav på rente dækkes dog ifølge 2. pkt. forud for hovedkravet. For en opkrævningsrente lægges ifølge 3. pkt. det hovedkrav, som restanceinddrivelsesmyndigheden fik oplyst ved modtagelsen af opkrævningsrenten, til grund ved anvendelsen af 2. pkt. Er en oplysning om hovedkravet ikke givet ved modtagelsen af en opkrævningsrente, anvendes ifølge 4. pkt. alene 1. pkt.

I § 7, stk. 2, 2. pkt., er det bestemt, at hvis en udbetaling kun delvist dækker fordringer omfattet af stk. 1, nr. 3, dækkes fordringerne i den rækkefølge, de er registreret i restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister, således at den fordring, der først registreres, dækkes først.

I § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt, at i forbindelse med en modregning og i forbindelse med anvendelse af et overskydende beløb, jf. § 4, stk. 5, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og 5, kan rækkefølgen for dækning af fordringer, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og rækkefølgen for vurderinger, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, fraviges, så beløbet først anvendes til at dække fordringer, der er konstateret retskraftige og uden datafejl. Er der herefter et beløb i overskud, og har skyldneren anden gæld med tvivlsom retskraft eller mistanke om datafejl, som i § 7, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsættes dækket ved modregning, vurderer og dækker restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra rækkefølgen i bekendtgørelsens § 50, stk. 2 og 3, så stor en del af denne gæld, som beløbsmæssigt svarer til det overskydende beløb, idet renter og lignende ydelser dog vurderes sidst, jf. stk. 6, 1. pkt., hvorefter renter og lignende ydelser, der omfattes af forældelseslovens § 23, stk. 2, alene vurderes, hvis den fordring, de vedrører, er retskraftig og uden datafejl. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fravige denne rækkefølge for vurderingerne eller beslutte, at der helt eller delvist ikke skal ske modregning i udbetalingen, hvis det under hensyntagen til tilrettelæggelsen af restanceinddrivelsesmyndighedens drift, udbetalingsfristen, fordringernes beløb, fejlens karakter eller undersøgelsernes kompleksitet findes hensigtsmæssigt. I bekendtgørelsens § 50, stk. 2, er det bestemt, at når restanceinddrivelsesmyndigheden retskraftvurderer fordringer, som ikke er berørt af mistanke om datafejl, jf. stk. 3, retskraftvurderes først bøder, dernæst private krav på underholdsbidrag og endelig alle øvrige fordringer. Retskraftvurderingerne foretages derudover således, at det i henhold til den anslåede kursværdi størst mulige beløb i forhold til den anvendte tid søges retskraftvurderet. For bøder gennemføres retskraftvurderingen dog så vidt muligt inden udløbet af forældelsesfristen for bødens forvandlingsstraf. I stk. 3 er det bestemt, at ved mistanke om datafejl, der kan have betydning for inddrivelse, modregning eller dækning, vurderes fordringerne i den rækkefølge, som af restanceinddrivelsesmyndigheden skønnes hensigtsmæssig. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved vurderingen af, hvilken rækkefølge der er hensigtsmæssig, bl.a. tage hensyn til fordringernes beløb, fejlens karakter, undersøgelsernes kompleksitet og mulighederne for at opnå betaling.

I § 28 i lov om gældsbreve er det om overdragelser (transporter) af fordringer bestemt, at en skyldner (i forhold til f.eks. en udbetaling fra det offentlige) kan benytte en fordring på overdrageren (f.eks. en person med gæld under inddrivelse) til modregning, medmindre skyldneren har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da skyldneren fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med gældsbrevsfordringen.

Fordringer, der udspringer af samme retsforhold, f.eks. samme kontrakt eller andet retsstiftende grundlag, betegnes som konnekse, og modregningsadgangen udvides i så fald i forhold til den almindelige modregning. Ved en almindelig modregning, der hviler på retssædvane og retspraksis, kræves ud over gensidighed (dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A), at kravene er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen (modregnerens krav mod hovedmanden) skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden for hovedfordringen (hovedmandens krav mod modregneren) skal være indtrådt. Derudover kræves, at modfordringen er retskraftig, dvs. ikke er bortfaldet ved f.eks. forældelse eller præklusion. Desuden kræves udjævnelighed, dvs. at fordringerne er af samme art, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis fordringerne består af pengekrav. Medmindre modregningen er aftalt, kræves desuden en modregningserklæring fra modregneren. Den – og dermed modregningen – får retsvirkning fra hovedmandens modtagelse af erklæringen, jf. dennes virkning som påbud. Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, gælder de almindelige modregningsbetingelsers krav om afviklingsmodenhed og retskraft for modfordringen ikke. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige, hvorfor konneks modregning kan ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet.

I skatte-, told- og afgiftslovgivningen straffes skatte-, told- eller afgiftssvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Det drejer sig navnlig om afgivelse af oplysninger, herunder også fortielse af oplysninger, til Skatteforvaltningen. Både fysiske og juridiske personer er omfattet af bestemmelserne.

Skattesvig af særlig grov karakter straffes med fængsel i op til 8 år, jf. straffelovens § 289. Det afgørende for, om straffelovens § 289 eller en straffebestemmelse i skatte-, told- eller afgiftslovgivningen finder anvendelse, er, om overtrædelsen kan betegnes som særligt grov.

Ved lov nr. lov nr. 122 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 blev der indført regler om en låneordning for indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Loven er udformet med en såkaldt »solnedgangsklausul«, så loven ophæves den 1. december 2021.

Det fremgår af § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, at virksomheder – med undtagelse af virksomhederne nævnt i lovens § 2, stk. 1 – efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån kan få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne august og december 2020, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5. Lånet efter 1 pkt. udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, og kan ikke overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer, jf. § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Der kan ikke udbetales lån efter § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 til virksomheder, der er nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-10. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation eller tvangsopløsning. Herudover drejer det sig om virksomheder, der har stillet eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, er ligeledes udelukket fra låneordningen, medmindre anmodningen om lån ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Endelig er virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at modtage statsstøtte, eller som er offentlige institutioner, ikke omfattet af låneordningen.

Udbetalte lån efter § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 skal tilbagebetales senest den 1. november 2021 via indbetaling til skattekontoen, jf. § 3, stk. 1.

Anmodning om lån i henhold til § 1 skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 31. marts 2021, jf. § 4, stk. 1, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. Herudover kan Skatteforvaltningen behandle anmodninger om lån, der modtages efter den 31. marts 2021, hvis overskridelsen af anmodningsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver en anmodning, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbetaling af beløb omfattet af § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. stk. 2, 1. pkt. Efter 2. pkt. ydes der ikke rentegodtgørelse ved udbetaling efter 5 bankdage, jf. 1. pkt.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Som følge af situationen med covid-19 og de nye restriktioner, der er indført i december 2020 og efterfølgende er blevet forlænget, foreslås det, at lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 udvides med to yderligere låneordninger.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19), hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioden februar 2021, hvis virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19), hvorefter virksomheder efter anmodning til Skatteforvaltningen som et rentefrit lån skal kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.

Efter de foreslåede bestemmelser vil virksomhederne som et rentefrit lån kunne få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal betales i februar 2021 og marts 2021. Det indebærer, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af § 1, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioden januar 2021, der har betalingsfrist den 10. februar 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioden februar 2021, der har betalingsfrist den 26. februar 2021. Det indebærer endvidere, at låneordningen, der foreslås indført med indsættelsen af § 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, for virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioderne september 2020 og februar 2021, der har betalingsfrist henholdsvis den 31. marts 2021 og den 10. marts 2021, og for virksomheder omfattet af § 2, stk. 6, vil være baseret på indberetningen vedrørende afregningsperioderne september 2020 og marts 2021, der har betalingsfrist henholdsvis den 16. marts 2021 og den 31. marts 2021.

I modsætning til den eksisterende låneordning for afregningsperioderne august og december 2020, jf. § 1, 1. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, der var begrænset til kun at omfatte virksomheder, der i afregningsperioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, vil lånene i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 også kunne udbetales til virksomheder, der i afregningsperioderne er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6. En ændret klassificering af en virksomhed, i forhold til om virksomheden omfattes af stk. 5 eller 6, sker med virkning fra hvert årsskifte. Det vil være virksomhedens klassificering i den pågældende afregningsperiode, der er afgørende for, hvilke afregningsperioder virksomheden kan få udbetalt et lån på baggrund af. Virksomheder, der i 2020 var klassificeret som værende omfattet af stk. 5, og som ved årsskiftet til 2021 skiftede status til at være omfattet af stk. 6, vil derfor i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få udbetalt et lån baseret på indberetningerne vedrørende afregningsperioderne september 2020, februar 2021 og marts 2021. Tilsvarende vil virksomheder, der i 2020 var klassificeret som værende omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, og som ved årsskiftet til 2021 skiftede status til at være omfattet af stk. 5, i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få udbetalt et lån baseret på indberetningerne vedrørende afregningsperioderne september 2020, januar 2021 og februar 2021.

En virksomhed, der alene måtte være registreret for indeholdelsespligt vedrørende enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, vil med de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 kunne få et lån baseret på det tilsvar af enten A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, som virksomheden har indberettet for september 2020, januar 2021 og februar 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for september 2020, februar 2021 og marts 2021, hvis virksomheden i perioderne var omfattet af § 2, stk. 6.

Et lån i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil alene kunne omfatte det samlede beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioderne var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for september 2020 og marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioderne var omfattet af § 2, stk. 6. Det indebærer, at det f.eks. ikke vil være muligt alene at opnå et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020, uden at der også opnås et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af § 2, stk. 6. Herudover indebærer det, at hvis virksomheden f.eks. kun har indberettet rettidigt for september 2020, mens virksomheden ikke har indberettet rettidigt for februar 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, eller for marts 2021, hvis virksomheden i afregningsperioden var omfattet af § 2, stk. 6, vil virksomheden alene kunne opnå et lån bestående af det beløb, der rettidigt er indberettet for september 2020.

Lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil – ligesom lånene efter den eksisterende låneordning efter 1. pkt. – ikke kunne overstige det rettidigt indberettede tilsvar, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer, jf. 2. pkt., der med forslaget vil blive 4. pkt. En negativ regulering kan f.eks. skyldes, at virksomheden har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en lønudbetaling, der er sket ved en fejl. En tilsvarende begrænsning gælder for lån, der er bevilget efter momslåneordningen, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19, hvor det bestemmes, at lån efter §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ikke kan overstige afgiftstilsvaret, som ligger til grund for lånet, efter eventuelle negative reguleringer.

Lånene, der vil kunne blive udbetalt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil være underlagt samme regler som lånene, der udbetales efter 1. pkt., jf. dog nedenfor om indgivelse af ansøgning, tilbagebetalingsfrist og udbetalingsfrist.

Det indebærer bl.a., at lånene, der vil kunne udbetales i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 – ligesom lånene efter den eksisterende låneordning efter 1. pkt. – vil skulle udbetales via det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, jf. 2. pkt., der med forslaget vil blive 4. pkt.

Virksomheden kan have opnået en delregistrering i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, hvorefter de enkelte virksomheder har fået deres eget SE-nummer og således hver især udgør en »afregnende enhed«. Det foreslås, at det ved en sådan delregistrering vil være det beløb, der for det anvendte SE-nummer rettidigt er blevet indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der vil kunne udbetales som et rentefrit lån. Det foreslås således, at lånet ved delregistrering skal udbetales via det SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen. Dette er begrundet i, at det ellers vil være vanskeligt for Skatteforvaltningen at håndtere den foreslåede låneordning.

I tilfælde af fællesregistrering, dvs. hvor der mellem flere selvstændigt registrerede indeholdelsespligtige typisk består et økonomisk fællesskab med hensyn til ejerforholdet, og hvor der i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 2, af Skatteforvaltningen er meddelt tilladelse til, at indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under ét, vil det ifølge forslaget tilsvarende alene være det cvr- eller SE-nummer, der skal anvendes ved afregningen, som vil kunne anvendes ved udbetalingen af lånet på et beløb svarende til det beløb, der rettidigt er blevet indberettet af de virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen. Ved fællesregistrering skal hver enkelt virksomhed indberette indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men afregningen af den samlede A-skat og det samlede arbejdsmarkedsbidrag for alle virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen, skal forestås af »fællesafregneren«. Det vil derfor alene være »fællesafregneren«, der vil kunne opnå et lån.

Med henblik på at begrænse statens tab ved den foreslåede ordning vil lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 – ligesom lån efter den eksisterende låneordning i 1. pkt. – ikke skulle udbetales til virksomheder, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år i medfør af opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. En foreløbig fastsættelse kan f.eks. foretages, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Denne udelukkelsesgrund vil alene have betydning for andre tilsvar end det tilsvar af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der skal indberettes for august og december 2020, idet det som nævnt ovenfor foreslås, at et lån alene vil kunne bevilges ved en rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de nævnte afregningsperioder. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, og som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte-, told- eller afgiftssvig efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, foreslås også udelukket fra låneordningen. Virksomheder, der i perioden fra og med den 17. december 2020 til tidspunktet for anmodning om lån i henhold til § 1 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, foreslås også udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Der er i § 6 i bekendtgørelse nr. 142 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 fastsat nærmere regler om indholdet af revisorerklæringen, herunder at revisoren i forbindelse med revisorerklæringen skal påse, at der efter ejerskiftet fortsat i virksomheden foreligger de nødvendige aktiver, som kan anvendes til den fortsatte drift af virksomheden. Endelig foreslås det, at indeholdelsespligtige, der er offentlige institutioner, ikke skal være omfattet af låneordningen. Ved offentlige institutioner forstås statslige, regionale og kommunale institutioner.

For så vidt angår tilbagebetaling af lånene i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 foreslås det, at det fulde beløb senest vil skulle tilbagebetales den 1. februar 2022 via indbetaling til skattekontoen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 2. pkt.

Som det fremgår ovenfor, skal et iværksætterselskab, der den 15. oktober 2021 har besluttet sig for en omregistrering til et anpartsselskab, senest den 29. oktober 2021 anmelde beslutningen over for Erhvervsstyrelsen. Udgangspunktet er, at omregistrering af et iværksætterselskab sker via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke straks kan registreres.

Er lånet bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, foreslås det derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt., at fristen for tilbagebetaling efter 2. pkt. dog vil skulle være den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab. Det foreslås i 4. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning fra et selskab dog skal kunne bestemme, at 3. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Bestemmelsen i 4. pkt. er tiltænkt en anvendelse i tilfælde, hvor en manuel sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker efter den 29. oktober 2021. Det foreslås i 5. pkt., at Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 4. pkt. ikke skal kunne påklages. Den foreslåede afskæring af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede registrering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes således ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden betænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Låneordningerne, der foreslås indført med de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, vil udgøre to nye låneordninger, som virksomhederne skal søge om separat. Idet forslaget har til formål at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af de restriktioner, der er indført for at inddæmme forekomsten af covid-19, foreslås det, at virksomheder kun i en begrænset periode skal kunne anmode om at få udbetalt beløbet. Det foreslås således, at anmodninger om lån i henhold til den foreslåede bestemmelse § 1, 2. pkt., skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021, og at anmodninger om lån i henhold til den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. skal være modtaget af Skatteforvaltningen i perioden fra og med den 9. april 2021 til og med den 7. maj 2021.

For at virksomheder hurtigt skal få udbetalt det beløb, der anmodes om, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19), hvorefter udbetaling af beløb omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., skal ske til virksomhedens Nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Dette er en længere udbetalingsfrist end efter den tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1. pkt., hvorefter udbetaling af beløb omfattet af § 1, 1. pkt., så vidt muligt skal ske senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen. Forskellen skyldes, at der med forslaget om at indføre to yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag – og forslaget om at indføre en yderligere momslåneordning, jf. afsnit 2.3 – vil skulle håndteres flere låneordninger hos Skatteforvaltningen, hvilket gør, at der kan gå op til 12 dage, inden lånet udbetales. Ligesom for lån efter § 1, 1. pkt., foreslås det, at der heller ikke ved lån efter de foreslåede bestemmelser i 2. og 3. pkt. skal ydes rentegodtgørelse ved udbetaling senere end 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen.

Straffebestemmelserne i § 5 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil tilsvarende skulle finde anvendelse i forhold til lån efter de foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt. Det indebærer bl.a., at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med udbetaling af beløb efter § 1 eller efterfølgende kontrol heraf, vil kunne straffes med bøde. Endvidere indebærer det, at såfremt en af de nævnte overtrædelser begås med forsæt til uberettiget at opnå større udbetalinger, end vedkommende er berettiget til efter loven, vil der kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

De foreslåede bestemmelser i § 1, 2. og 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil indebære, at bemyndigelserne i lovens § 2, stk. 3, § 4, stk. 6, og § 5, stk. 3, udvides, så skatteministeren i medfør heraf kan fastsætte tilsvarende regler for de nye låneordninger. Det indebærer bl.a., at der i henhold til lovens § 5, stk. 3, i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne, og at det kan fastsættes, og at straffen for overtrædelse af disse forskrifter kan stige til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Herudover foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19), der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., som sker som følge af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag – og forslaget om at indføre en ny momslåneordning, jf. afsnit 2.3 – vil skulle håndtere flere låneordninger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til § 1 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19, efterfølgende for samme periode indberetter en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Sådanne udbetalinger skal efter gældende regler ske senest 3 uger efter modtagelsen af indberetningen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at denne 3-ugersfrist i stedet løber fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til Skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 3 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 (dvs. den 1. februar 2022, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 2). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12. Af de specielle bemærkninger til § 16 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6581, fremgår, at saldoen påvirkes (krediteres) den dag, hvor den negative angivelse er modtaget hos skattemyndighederne, eller for så vidt angår tilbagebetalinger som følge af en fejlopkrævning eller lignende fra den dag, hvor skattemyndighederne modtager virksomhedens meddelelse om, at der foreligger en fejlindbetaling. Dette modtagelsestidspunkt er således også afgørende for, hvornår 3-ugersfristen for udbetaling løber, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Forslaget ændrer ikke ved, at Skatteforvaltningen fra modtagelsen af virksomhedernes indberetning af et tilgodehavende kan iværksætte kontrol af oplysningerne m.v.

En negativ efterangivelse, som Skatteforvaltningen kan godkende, bevirker, at virksomheden skal have tilbagebetalt det for meget betalte tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende vil lånet være ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt indberettede tilsvar efter negative reguleringer. Den del af lånet, der herefter er udbetalt (eventuelt via modregning) med urette, vil derfor straks være forfaldent til tilbagebetaling. Begge tilbagebetalingskrav – virksomhedens mod Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens mod virksomheden – vil udspringe af samme retsforhold, nemlig den fejlbehæftede indberetning, der gav anledning til dels virksomhedens tilbagebetalingskrav, dels Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende det for meget ydede lån. Begge tilbagebetalingskrav skal betales via skattekontoen. Det fremgår af lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6602, at konneks modregning forudsættes at kunne ske på skattekontoen. En konneks modregning adskiller sig fra den almindelige modregning ved at have tilbagevirkende kraft, dvs. fra det tidspunkt, hvor de konnekse fordringer stod over for hinanden som komputable (udjævnelige), og det såkaldte FIFO-princip (first-in-first-out) for dækninger af krav på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, vil ved en konneks modregning derfor blive sat ud af kraft.

Skatteforvaltningen har i praksis ikke mulighed for at understøtte en konneks modregning med krav, for hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen. For at give Skatteforvaltningen mulighed for i praksis at gennemføre konneks modregning med de nævnte tilbagebetalingskrav foreslås det at suspendere den normale udbetalingsfrist i opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 foreslås alene at skulle have virkning for udbetalinger, der sker som følge af indberetninger foretaget fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke få virkning for udbetalinger, der sker som følge af negative efterangivelser foretaget før lovens ikrafttrædelse.

Efter § 7 i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 ophæves loven den 1. december 2021. Denne »solnedgangsklausul« indebærer, at loven, herunder ovennævnte straffebestemmelse, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens gyldighedsperiode. Retsvirkningen af ophævelsen vil være, at den foreslåede straffebestemmelse ikke længere finder anvendelse fra og med den 1. december 2021. Da ophævelsesdatoen den 1. december 2021 er fastsat ud fra, at lån i henhold til § 1, 1. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. november 2021, og da lån efter de foreslåede bestemmelser i 2. og 3. pkt. foreslås at skulle tilbagebetales senest den 1. februar 2022, foreslås ophævelsesdatoen med dette lovforslag ændret til den 1. marts 2022.

2.3. Udvidelse af momslåneordning m.v.

2.3.1. Gældende ret

Som følge af situationen med covid-19 er der etableret en låneordning ved lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, hvor små og mellemstore virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne momstilsvar for andet halvår 2019 eller fjerde kvartal 2019 som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest den 1. november 2021.

For at begrænse statens tab ved ordningen er en række virksomheder ikke omfattet af låneordningen. Det drejer sig om virksomheder, der er under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, tvangsopløsning eller likvidation. Derudover drejer det sig om virksomheder, der er blevet pålagt et krav om at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, eller som inden for de seneste 3 år efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, foreløbigt har fået fastsat et tilsvar af skatter eller afgifter m.v., som ikke er erstattet af en angivelse for afregningsperioden. Virksomheder, der har en fysisk eller juridisk person, som enten er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller er filialbestyrer i virksomheden, som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig efter skatte- eller afgiftslovgivningen eller straffelovens § 289, er ligeledes udelukket af låneordningen. Virksomheder, der i visse perioder har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, er ligeledes udelukket, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet. Endelig er offentlige institutioner ikke omfattet af låneordningen.

Skatteforvaltningen skal udbetale beløbet så vidt muligt 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen om et lån, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen.

Det har været muligt at anmode om lån ad to omgange i henholdsvis perioden fra og med den 5. maj 2020 til og med den 15. juni 2020 og perioden fra og med den 17. november 2020 til og med den 18. december 2020.

I bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19, er de nærmere regler om undtagelser fra anmodningsfristen, anmodningens indhold og administration af anmodningen fastsat, herunder indholdet af erklæringen fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

For at hjælpe små og mellemstore virksomheder igennem coronakrisen er afgiftsperioder for moms for små og mellemstore virksomheder blevet forlænget.

Små virksomheder, der afregner moms halvårligt, jf. momslovens § 57, stk. 4, har fået sammenlagt afgiftsperioderne bestående af første og andet halvår 2020. Betalingsfristen for den sammenlagte periode er den 1. marts 2021.

Mellemstore virksomheder, der afregner moms kvartalsvis, jf. momslovens § 57, stk. 3, har blandt andet fået sammenlagt afgiftsperioderne for tredje og fjerde kvartal 2020. Betalingsfristen for den sammenlagte periode er den 1. marts 2021.

Opkrævningslovens § 12, stk. 1, bestemmer, at hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i opkrævningsloven, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. I stk. 2 er det bestemt, at såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen. I stk. 5 er det bestemt, at negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene kan udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt., jf. herom nedenfor.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen. Er den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres ifølge § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) ifølge § 16 a, stk. 4, saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørel-sen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 5.

I opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, er det bestemt, at tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter opkrævningslovens § 12, der omhandler Skatteforvaltningens udbetaling til virksomheden af bl.a. negativ moms og tilbagebetaling af beløb, der er indbetalt ved en fejl, jf. stk. 1.

Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørel-sen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 7.

Fordringer, der udspringer af samme retsforhold, f.eks. samme kontrakt eller andet retsstiftende grundlag, betegnes som konnekse, og modregningsadgangen udvides i så fald i forhold til den almindelige modregning. Ved en almindelig modregning, der hviler på retssædvane og retspraksis, kræves ud over gensidighed (dvs. at A har et krav mod B, der tilsvarende har et krav mod A), at kravene er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen (modregnerens krav mod hovedmanden) skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden for hovedfordringen (hovedmandens krav mod modregneren) skal være indtrådt. Derudover kræves, at modfordringen er retskraftig, dvs. ikke er bortfaldet ved f.eks. forældelse eller præklusion. Desuden kræves udjævnelighed, dvs. at fordringerne er af samme art, hvilket f.eks. er tilfældet, hvis fordringerne består af pengekrav. Medmindre modregningen er aftalt, kræves desuden en modregningserklæring fra modregneren. Den – og dermed modregningen – får retsvirkning fra hovedmandens modtagelse af erklæringen, jf. dennes virkning som påbud. Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, gælder de almindelige modregningsbetingelsers krav om afviklingsmodenhed og retskraft for modfordringen ikke. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige, hvorfor konneks modregning kan ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet.

I § 10, stk. 2, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, er der en »solnedgangsklausul«, hvorefter loven automatisk ophæves den 1. december 2021, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens gyldighedsperiode.

Ved lov nr. 445 af 13. april 2019 blev iværksætterselskaber afskaffet som selskabsform. Ifølge lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skulle generalforsamlingen i et iværksætterselskab, som ikke er under konkurs eller tvangsopløsning, senest 2 år efter lovens ikrafttræden den 15. april 2019 med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistrere sig til et anpartsselskab. Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 2199 af 29. december 2020 blev omregistreringfristen forlænget fra den 15. april 2021 til den 15. oktober 2021. Det følger af selskabslovens § 9, stk. 1, at registreringspligtige oplysninger skal være anmeldt til Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet. Et iværksætterselskab, hvis generalforsamling den 15. oktober 2021 beslutter, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, skal således anmelde beslutningen til Erhvervsstyrelsen senest den 29. oktober 2021. De iværksætterselskaber, som ikke overholder omregistreringsfristen, og som ikke er opløst forinden, vil kunne blive tvangsopløst. I praksis indebærer dette, at alle iværksætterselskaber, som ikke er omregistreret eller opløst efter fristen, vil modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på f.eks. 4 uger til at omregistrere eller opløse sig. De iværksætterselskaber, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten. Hvis et iværksætterselskab, som er oversendt til tvangsopløsning, efterfølgende ønsker at selskabet genoptages, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Henset til, at der fortsat er restriktioner, som påvirker særligt små og mellemstore virksomheders likviditet, foreslås det, at den eksisterende momslåneordning udvides til at omfatte den moms, små og mellemstore virksomheder skal angive og betale senest den 1. marts 2021.

Herved vil små virksomheder kunne anmode om at få udbetalt et beløb svarende til deres rettidige angivne momstilsvar for første og andet halvår 2020 som et rentefrit lån, og mellemstore virksomheder vil kunne anmode om at få udbetalt et beløb svarende til deres rettidige angivne momstilsvar for tredje og fjerde kvartal 2020 som et rentefrit lån.

For så vidt angår tilbagebetaling af de foreslåede lån foreslås det, at det fulde beløb senest vil skulle tilbagebetales den 1. februar 2022 til skattekontoen.

Udgangspunktet er, at omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab, hvilken som nævnt ovenfor skal besluttes af dets generalforsamling senest den 15. oktober 2021 og anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen, sker via selvbetjeningsløsningen på www.virk.dk og derfor straks registreres i Det Centrale Virksomhedsregister. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være sager, der udtages til manuel sagsbehandling, hvorfor omregistreringen ikke straks kan registreres.

Er lånet bevilget til et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, foreslås det derfor, at fristen for tilbagebetaling dog vil skulle være den 1. november 2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartsselskab. Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra et selskab dog skal kunne bestemme, at den fremrykkede tilbagebetalingsfrist dog ikke skal gælde, hvis omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Denne fravigelse af den fremrykkede tilbagebetalingsfrist er tiltænkt anvendelse i tilfælde, hvor en manuel sagsbehandling finder sted, således at registreringen i Det Centrale Virksomhedsregister først sker efter den 29. oktober 2021. Det foreslås, at Skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 ikke skal kunne påklages. Den foreslåede afskæring af administrativ rekurs skyldes, at en anmodning om fastholdelse af den ordinære tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022 alene skal kunne imødekommes, hvis den forsinkede registrering i Det Centrale Virksomhedsregister skyldes en manuel sagsbehandling. Det vurderes således ikke at være nødvendigt med en mulighed for administrativ rekurs, da det hurtigt og uden betænkelighed vil kunne afklares, om Erhvervsstyrelsen har gennemført en manuel sagsbehandling. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke i øvrigt på adgangen til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper. En borger eller virksomhed vil således bl.a. kunne få genoptaget en sag, hvis der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med den oprindelige stillingtagen til sagen.

Det foreslås, at virksomheder i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021 skal kunne anmode om at få udbetalt beløbet.

Derudover foreslås det, at den periode, som Skatteforvaltningen så vidt muligt skal udbetale beløbet inden for, forlænges fra 5 bankdage til 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen.

Henset til, at det foreslås at åbne en ny låneordning, foreslås det samtidig at ændre den periode, der udelukker virksomheder, som har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen ud, fra låneordningen, medmindre der foreligger en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre. Det foreslås, at virksomheder, der ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14. april 2021, udelukkes fra ordningen, hvis de i perioden fra og med den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen om lånet har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, medmindre anmodningen om lån for disse virksomheder ledsages af en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om ejerskiftet.

Det nærmere indhold af revisorerklæringen fremgår af bekendtgørelse nr. 573 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter i forbindelse med covid-19, som ikke forventes ændret på dette punkt.

Herudover foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse (§ 6 a i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19), der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., som sker som følge af angivelser af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en korrekt administration af låneordningerne hos Skatteforvaltningen, der med forslaget om en udvidet momslåneordning – og forslaget om yderligere låneordninger for A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, jf. afsnit 2.2 – vil skulle håndtere flere låneordninger samtidigt. Det udgør således en betydelig og kompliceret opgave i Skatteforvaltningens systemer, når virksomheder, der har fået udbetalt et lån i henhold til §§ 1-4 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, efterfølgende for samme periode foretager en negativ efterangivelse, der fører til, at virksomheden skal have udbetalt et beløb i medfør af opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Sådanne udbetalinger skal efter gældende regler ske senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode, jf. stk. 2, 1. pkt. Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor, at denne 3-ugersfrist i stedet løber fra det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales, jf. § 6 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (dvs. den 1. februar 2022, ved virksomhedens ophør eller efter 14 dage ved virksomhedens manglende opfyldelse af betingelserne i § 5). Samme udskydelse foreslås ligeledes for tidspunktet i opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, hvorefter tilgodehavender til virksomheder påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12.

Forslaget ændrer ikke ved, at Skatteforvaltningen fra modtagelsen af virksomhedernes angivelse af et tilgodehavende kan iværksætte kontrol af oplysningerne m.v.

En negativ efterangivelse, som Skatteforvaltningen kan godkende, bevirker, at virksomheden skal have tilbagebetalt det for meget betalte tilsvar, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1. Tilsvarende vil lånet være ydet med for stort et beløb, idet lånet ikke kan overstige det rettidigt angivne tilsvar efter negative reguleringer. Den del af lånet, der herefter er udbetalt (eventuelt via modregning) med urette, vil derfor straks være forfaldent til tilbagebetaling. Begge tilbagebetalingskrav – virksomhedens mod Skatteforvaltningen og Skatteforvaltningens mod virksomheden – vil udspringe af samme retsforhold, nemlig den fejlbehæftede angivelse, der gav anledning til dels virksomhedens tilbagebetalingskrav, dels Skatteforvaltningens tilbagebetalingskrav vedrørende det for meget ydede lån. Begge tilbagebetalingskrav skal betales via skattekontoen. Det fremgår af lovforslag nr. L 205 om skattekontoen, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 6602, at konneks modregning forudsættes at kunne ske på skattekontoen. En konneks modregning adskiller sig fra den almindelige modregning ved at have tilbagevirkende kraft, dvs. fra det tidspunkt, hvor de konnekse fordringer stod over for hinanden som komputable (udjævnelige), og det såkaldte FIFO-princippet (first- in, -first -out) for dækninger af krav på skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, vil ved en konneks modregning derfor blive sat ud af kraft.

Skatteforvaltningen har i praksis ikke mulighed for at understøtte en konneks modregning med krav, for hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen. For at give Skatteforvaltningen mulighed for i praksis at gennemføre konneks modregning med de nævnte tilbagebetalingskrav foreslås det at suspendere den normale udbetalingsfrist i opkrævningslovens § 12, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse (§ 6 a i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19) foreslås alene at skulle have virkning for udbetalinger, der sker som følge af angivelser foretaget fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke få virkning for udbetalinger, der sker som følge af negative efterangivelser foretaget før lovens ikrafttrædelse.

Endelig foreslås det, at »solnedgangsklausulen« i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 ændres til 1. marts 2022, henset til at det foreslås, at lånene skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022.

Derudover foreslås der ikke ændringer til låneordningen.

2.4. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

2.4.1. Gældende ret

Virksomheders indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. skal ske til skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1. Ind- og udbetalinger af skatter og afgifter m.v. modregnes automatisk efter et saldoprincip, jf. § 16 a, stk. 1, 1. pkt.

Hvis den samlede sum af registrerede forfaldne krav på virksomhedens konto overstiger den samlede sum af registrerede og forfaldne tilgodehavender til virksomheden, udgør forskellen (debetsaldoen) det samlede beløb, som virksomheden skylder Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis den samlede sum af registrerede og forfaldne krav på indbetalinger fra virksomheden derimod er mindre end de registrerede og forfaldne krav på udbetalinger til virksomheden, udgør forskellen (kreditsaldoen) virksomhedens samlede tilgodehavende fra Skatteforvaltningen, jf. 2. pkt.

Krav på ind- og udbetalinger registreres efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 3, på skattekontoen fra det tidspunkt, hvor der er sket angivelse heraf, eller hvor kravene med sikkerhed kan opgøres.

Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 4. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 4, påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden, jf. stk. 5.

Tilgodehavender til virksomheder omfattet af opkrævningslovens kapitel 5 om skattekontoen påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor beløbet kan opgøres efter § 12 om udbetaling af blandt andet negativ moms, jf. § 16 a, stk. 6. Udbetalinger til virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 6 påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 på det tidspunkt, hvor der sker udbetaling til virksomheden, jf. stk. 7.

For indbetalinger til skattekontoen gælder et FIFO-princip, jf. opkrævningslovens § 16 a, stk. 8, der bestemmer, at hvor virksomheders indbetaling helt eller delvist anvendes til betaling af en debetsaldo, der er sammensat af flere krav, går betalingen først til dækning af det ældst forfaldne krav. Der kan således ikke ske en øremærket indbetaling til skattekontoen.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, er det bestemt, at en debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør. For toldskyld gælder ifølge § 16 c, stk. 2, at en sådan uanset stk. 1 forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. En kreditsaldo forrentes ikke, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 3.

Hvis en debetsaldo for en virksomhed overstiger 5.000 kr., skal hele beløbet indbetales straks, og Skatteforvaltningen udsender et rykkerbrev herom til virksomheden, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 1. pkt. Skatteforvaltningen udsender ikke rykkerbreve om en debetsaldo på 5.000 kr. eller derunder, jf. 2. pkt. Rykkerbrev udsendes dog ifølge 3. pkt. til ophørte virksomheder, også hvor debetsaldoen er større end 200 kr. og mindre end 5.000 kr. Betales beløbet ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevet, kan beløbet overgives til inddrivelse, jf. 4. pkt. Et beløb, der overgives til inddrivelse, vil fremgå af skattekontoen, jf. 5. pkt. Der pålægges gebyr efter § 6 ved udsendelse af rykkerbrev, jf. 6. pkt.

En kreditsaldo udbetales til virksomhedens NemKonto, medmindre virksomheden har ønsket en beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo, jf. opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 1. pkt. En beløbsgrænse for udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 2. pkt. højst udgøre 200.000 kr. Udbetaling af en kreditsaldo kan ikke ske, før der kan udbetales mindst 200 kr., jf. 3. pkt. Virksomheder kan uanset 3. pkt. anmode om at få ethvert beløb uanset størrelse udbetalt, jf. 4. pkt. Udbetaling af en kreditsaldo kan ifølge 5. pkt. ikke ske, hvis virksomheden mangler at indsende angivelser for afsluttede perioder eller at give Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4. En kreditsaldo på 200 kr. eller derunder tilhørende en ophørt virksomhed bortfalder 3 år efter registreringen af virksomhedens ophør, jf. 6. pkt. Fristen efter 6. pkt. kan ikke afbrydes eller suspenderes, jf. 7. pkt.

I opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., er det bestemt, at udbetaling af en kreditsaldo afventer forfaldne skatte- og afgiftskrav, hvis kravet har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen. Opstår kreditsaldoen, som følge af at virksomhedens tilsvar for en afregningsperiode er negativt, udbetales kreditsaldoen ifølge 2. pkt. dog senest efter fristen i § 12, stk. 2, hvorefter udbetaling af et negativt tilsvar sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen henholdsvis indberetningen for den pågældende periode.

I § 9 i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 er det bestemt, at beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 10 mio. kr. i perioden fra og med den 25. marts 2020 til og med den 6. maj 2020 og udgør 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. november 2021.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at afbøde de eventuelle negative konsekvenser, som de med lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19 gennemførte udskydelser af en række betalingsfrister for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og lønsumsafgift måtte påføre visse virksomheder uden det likviditetsbehov, som er hovedsigtet med loven. Herudover skal bestemmelsen imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån efter lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Som konsekvens af de foreslåede udvidelser af låneordningerne vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms foreslås tillige en ændring i § 9, 2. pkt., i lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, så der foretages en forlængelse af perioden, hvor beløbsgrænsen i opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, 2. pkt., udgør 100 mia. kr. Det skyldes, at det i forslagene om udvidelse af låneordningerne foreslås, at lånene skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022.

For at imødegå de negative konsekvenser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lånet tidligere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag, dvs. den 1. februar 2022, vil kunne blive påført i form af negative bankrenter, foreslås det at forlænge perioden med den forhøjede beløbsgrænse på 100 mia. kr., så beløbsgrænsen i stedet for at gælde til og med den 1. november 2021 skal gælde til og med den 1. februar 2022.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. i 2021 og ca. 765 mio. kr. i 2022. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 40 mio. kr. i 2021 og ca. 430 mio. kr. i 2022, jf. tabel 1. Opgjort i varig virkning skønnes forslaget medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. og ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der skønnes et umiddelbart mindreprovenu i finansåret 2021 på ca. 29.250 mio. kr.

Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter på samlet set 11,6 mio. kr. i 2021 og 0,2 mio. kr. i 2022-2023 og 0,1 mio. kr. årligt i 2024-2025. De administrative udgifter relaterer sig til opgaver på primært opkrævnings- og vejledningsområdet i Skattestyrelsen samt mindre systemtilretninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

3.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Den foreslåede yderligere midlertidige udskydelse af betalingsfristerne vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for maj 2021 med ca. 4 ½ måned skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 55 mio. kr. i 2021, jf. tabel 2. Efter tilbageløb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms og afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 40 mio. kr. i 2021. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 30 mio. kr. i 2021. Der skønnes et umiddelbart mindreprovenu i finansåret 2021 på ca. 55 mio. kr. Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Det er ved skønnet lagt til grund, at indbetalingerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør ca. 46 mia. kr. i maj 2021. Heraf skønnes ca. 28 mia. kr. at vedrøre arbejdsgivere m.v., som får udskudt betalingsfristen. Der er forudsat en effektiv rente på 0,8 pct. for små og mellemstore virksomheder og 0,5 pct. for store virksomheder. Renten afspejler skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko, idet små og mellemstore virksomheder i gennemsnit skønnes at være mindre kreditværdige end store virksomheder. Tab på kreditorer vil øge de forventede nedskrivninger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2021, når de krav, som ikke betales rettidigt, sendes til inddrivelse.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

3.2. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Det skønnes med stor usikkerhed, at indførelsen af den foreslåede låneordning vedrørende virksomhedernes ordinære indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar 2021 samt de ordinære og udskudte indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i marts 2021 medfører et umiddelbart mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2021 og ca. 310 mio. kr. i 2022, jf. tabel 3. Efter tilbageløb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms og afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 5 mio. kr. i 2021 og ca. 205 mio. kr. i 2022. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 5 mio. kr. i 2021 og ca. 175 mio. kr. i 2022. Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 15.695 mio. kr. Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Det er ved skønnet lagt til grund, at de ordinære indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar 2021 udgør ca. 26 mia. kr., mens de ordinære og udskudte indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i marts 2021 udgør ca. 52 mia. kr. For indbetalingerne i februar 2021 kan der ansøges om lånet fra og med den 8. marts 2021, mens der for indbetalinger i marts 2021 kan ansøges fra og med den 9. april 2021. Skatteforvaltningen skal så vidt muligt udbetale beløbet inden for 12 bankdage efter modtagelse af anmodningen. Begge lån skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022. På baggrund af låneanmodningerne fra den tidligere momslåneordning skønnes en gennemsnitlig kredittid på lånene af indbetalinger i februar og marts på henholdsvis 315 dage og 283 dage. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den tidligere momslåneordning skønnes ca. 20 pct. af den likviditet, som stilles til rådighed, at blive udbetalt som lån. Der er forudsat en effektiv rente på 4 pct. for små og mellemstore virksomheder og 2,3 pct. for store virksomheder. Renten afspejler et skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko, idet det forudsættes, at små og mellemstore virksomheder i gennemsnit skønnes at være mindre kreditværdige end store virksomheder. Tab på kreditorer vil øge de forventede nedskrivninger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2022, når lån, der ikke er tilbagebetalt rettidigt, sendes til inddrivelse.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

3.3. Udvidelse af momslåneordning m.v.

På baggrund af den seneste fremskrivning af momsindtægterne skønnes det med betydelig usikkerhed, at virksomheder med kvartalsmæssig afregning den 1. marts 2021 skal afregne ca. 36,5 mia. kr. i moms vedrørende 3. og 4. kvartal 2020, mens virksomheder med halvårsafregning skal afregne godt 27 mia. kr. vedrørende 1. og 2. halvår 2020. Der vil med den foreslåede nye låneordning blive stillet et tilsvarende beløb, på samlet set 63,5 mia. kr., til rådighed for lån til virksomhederne.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over udnyttelse af lånemuligheder. Hvis der tages udgangspunkt i erfaringerne fra den tidligere momslåneordning, hvor udlånene udgjorde godt 20 pct. af det potentielle udlånsbeløb, skønnes der med betydelig usikkerhed, at der under den nye låneordning vil blive udbetalt lån på i alt knap 13,5 mia. kr. Der er forudsat en effektiv rente på 4 pct., hvilket afspejler et skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko, hvor det bemærkes, at låneordningen kan benyttes af små og mellemstore virksomheder. Tab på kreditorer vil øge de forventede nedskrivninger af momsindtægter i 2022, når lån, der ikke er tilbagebetalt rettidigt, sendes til inddrivelse. På den baggrund skønnes forslaget om udvidelse af låneordningen at medføre et umiddelbart mindreprovenu på omtrent 450 mio. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 255 mio. kr. Finansårsvirkningen i 2021 som følge af øgede udlån skønnes at udgøre ca. 13,5 mia. kr., jf. tabel 4.

Forslaget medfører en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af forslaget.

3.4. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med en forhøjet beløbsgrænse for kreditsaldoen på skattekontoen skønnes isoleret set ikke at indebære væsentlige provenumæssige konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udskydelser af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og de nye låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange virksomheder i øjeblikket lider under.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ved de enkelte dele af lovforslaget er beskrevet nedenfor.

4.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Det lægges til grund, at forslaget styrker likviditeten for de store virksomheder m.v. med ca. 24 ½ mia. kr. For små virksomheder skønnes forslaget at styrke likviditeten med ca. 3 ½ mia. kr. For virksomheder, der skal afregne indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydes den sidste rettidige betalingsfrist i maj med ca. 4 ½ måned. Lovforslaget vil kunne have visse administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der foreslås midlertidigt at skulle gælde særskilte frister for henholdsvis indberetning og afregning, hvilket vil skulle håndteres.

4.2. Udvidelse af låneordning vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Det skønnes, at den foreslåede udbetaling af beløb svarende til angivet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der indbetales i februar og marts 2021, som rentefrie lån vil styrke likviditeten for de store virksomheder m.v. med ca. 69 mia. kr. og med ca. 9 mia. kr. for små og mellemstore virksomheder.

4.3. Udvidelse af momslåneordning m.v.

Det skønnes, at den foreslåede udvidelse af låneordningen vil styrke likviditeten i de berørte virksomheder med i alt ca. 63½ mia. kr. i op til ca. 10½ måned som følge af muligheden for udstedelse af nye lån.

4.4. Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldo på skattekontoen

Forslaget om at forlænge perioden med midlertidig forhøjelse af beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen vil give virksomhederne mulighed for at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, moms m.v. samt at tilbagebetale lån fra låneordningen til skattekontoen tidligere end efter gældende regler. Det vil give virksomhederne mulighed for at undgå udfordringer med negative renter, hvis alternativet er, at beløbene i stedet skal stå på en konto hos et pengeinstitut indtil betalingsfristen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som rentefrie lån vurderes ikke at indebære statsstøtte, da der er tale om en generel ordning, som vil skulle finde anvendelse på identiske vilkår og betingelser for alle virksomheder, som er indberetningspligtige i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget om at udbetale et beløb svarende til angivet moms som rentefrie lån vurderes at indebære statsstøtte, da ordningen kun omfatter små- og mellemstore virksomheder. Ordningen kan derfor først sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt den efter statsstøttereglerne.

Forslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har på grund af forslagets hastende karakter ikke været udsendt i høring henset til krisen med covid-19. Lovforslaget sendes heller ikke i høring i forbindelse med fremsættelsen, fordi det skal hastebehandles i Folketinget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser