En køber af ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under afvikling eller alle eller dele af aktiver, rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling skal have den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter.
Stk. 2 Kan Finanstilsynet ikke gennemføre den i § 61 i lov om finansiel virksomhed eller §§ 59, 61 eller 62 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter omhandlede vurdering inden overdragelsen, jf. § 19, kan overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil en godkendelse foreligger. Finansiel Stabilitet har ikke pligt til at udøve denne stemmeret.
Stk. 3 Afslår Finanstilsynet ansøgningen i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed eller §§ 59, 61 eller 62 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, fastsætter Finansiel Stabilitet en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført.