Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 3

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 333 af 31. marts 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 2110 af 22. december 2020, lov nr. 1155 af 8. juni 2021, lov nr. 1163 af 8. juni 2021, lov nr. 1164 af 8. juni 2021, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og lov nr. 570 af 10. maj 2022

§ 3

Når der i loven henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og på andre landes garantiordninger omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.

Stk. 2 Når der i loven henvises til bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, omfatter dette tillige tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.