En afviklingsforanstaltning truffet i medfør af denne lov udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund som defineret i § 5, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder eller en insolvensbehandling som defineret i § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, såfremt virksomheden eller enheden fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2 Opfylder en virksomhed eller enhed under afvikling fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt forpligtelse eller krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at
-
1) ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i kontrakten,
-
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller enheden eller
-
3) udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets forpligtelser, og for kontrakter indgået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4 En suspension eller begrænsning i medfør af §§ 4 a og 32-34 udgør ikke misligholdelse af en forpligtelse, jf. stk. 1-3.
Stk. 5 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.