Finansiel Stabilitet kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltninger over for virksomheder og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet anvender navnlig følgende afviklingsbeføjelser, som kan anvendes enkeltvis eller kombineret:
-
1) At overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens kapitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed, jf. §§ 15 og 16.
-
2) At overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling.
-
3) At overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed eller enhed med den modtagende virksomheds eller enheds samtykke.
-
4) At nedskrive hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18 og 24-28, eller en dattervirksomhed eller -enhed til en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. § 18 a.
-
5) At konvertere passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling eller en dattervirksomhed eller -enhed til en virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden, enheden, dattervirksomheden eller -enheden, en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§ 17, 18, 18 a og 24-28.
-
6) At annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18, 24-28 og 44, eller en dattervirksomhed eller -enhed til en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. § 18 a, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3.
-
7) At nedskrive den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed eller enhed under afvikling og annullere sådanne ejerskabsinstrumenter.
-
8) At sikre, at en virksomhed eller enhed under afvikling eller en relevant modervirksomhed udsteder nye ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter.
-
9) At afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendelsen af § 27.
-
10) At fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2 Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og udøvelsen af afviklingsbeføjelser er Finansiel Stabilitet ikke underlagt nogen af følgende krav:
-
1) Krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige eller private, herunder aktionærer eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, medmindre andet fremgår af denne lov.
-
2) Proceduremæssige krav om forudgående at underrette bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3 Finansiel Stabilitet kan udøve beføjelserne i henhold til stk. 1 uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der ellers måtte finde anvendelse.