Flytter en ung med lommepengejob til en anden kommune, har den unge ret til at fortsætte i lommepengejobbet eller få tilbud om et lommepengejob i tilflytterkommunen.
Stk. 2 Tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet, og tilbyde et lommepengejob, senest 1 måned efter at den unge har udtrykt ønske om et lommepengejob over for tilflytterkommunen. § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Fraflytterkommunen skal hurtigst muligt give besked til tilflytterkommunen, når en ung i målgruppen omfattet af § 2 flytter til denne kommune. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. finder tilsvarende anvendelse ved udveksling af oplysninger.