Lov om rørført transport af CO2 § 10

Denne konsoliderede version af lov om rørført transport af CO2 er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 612 af 11. juni 2024

§ 10

Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at priser og betingelser i henhold til § 9, stk. 2, 2. pkt., er rimelige. En rettighedshaver anmelder priser og betingelser til Forsyningstilsynet.

Stk. 2 Forsyningstilsynet skal påbyde ændringer i priser og betingelser, såfremt tilsynet finder, at de vil være i modstrid med reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 3 Forsyningstilsynet behandler klager over priser og betingelser, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., og klager over afslag på ansøgninger om adgang til rørledningsanlæg, jf. § 9, stk. 3 og 4.

Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om tredjepartsadgang og Forsyningstilsynets beføjelser.