§ 4
Center for Cybersikkerhed fastsætter regler om, at operatører af væsentlige internetudvekslingspunkter hurtigst muligt skal underrette Center for Cybersikkerhed om hændelser, der har væsentlige konsekvenser for kontinuiteten af de væsentlige tjenester, som operatørerne leverer. Center for Cybersikkerhed kan i den forbindelse fastsætte krav om, hvordan og i hvilken form oplysningerne skal afgives.