Kapitel 5 1 Administration, påbud og tilsyn
Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn med, at en operatør af en væsentlig transporttjeneste overholder denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Til brug for tilsynet skal operatører af væsentlige tjenester på anmodning fra transport-, bygnings- og boligministeren afgive de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.
Stk. 2 Transport-, bygnings- og boligministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod lovens §§ 4 og 5 og de regler, der er fastsat i medfør af loven, og EU-forordninger på net- og informationssikkerhedsområdet på transportområdet, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 3 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om det tilsyn, der skal føres med overholdelse af loven og med de regler, der er udstedt i medfør af loven.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at gennemføre de direktiver, som Den Europæiske Union udsteder, vedrørende sikkerhed i net- og informationssystemer på transportområdet, herunder regler om tilsyn, påbud m.v., eller som er nødvendige for at anvende de forordninger, som Den Europæiske Union udsteder, vedrørende sikkerhed i net- og informationssystemer på transportområdet.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan bemyndige Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller andre statslige myndigheder til at udøve ministerens beføjelser efter denne lov. Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter
Stk. 2 Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder om klagefrister og afskæring af klageadgang.