Politiet kan med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden og fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed meddele en person påbud om at forlade og ikke tage ophold eller færdes inden for et område på indtil 500 m fra det sted, hvor en bestemt idrætsbegivenhed afholdes. Påbud efter 1. pkt. kan meddeles, når den adfærd, der begrunder påbuddet, er udvist i forbindelse med idrætsbegivenheden og der er tale om en højrisikokamp.
Stk. 2 Et påbud efter stk. 1 gælder fra tidspunktet for meddelelsen, dog tidligst 6 timer inden afviklingen af idrætsbegivenheden, og indtil 6 timer efter afviklingen af idrætsbegivenheden.
Stk. 3 Påbud meddelt efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.