Lov om sikring af kulturværdier i Danmark og om supplerende bestemmelser til forordning om indførsel og import af kulturgenstande § 7

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 332 af 4. juni 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 25. november 2024

§ 7

Udførselstilladelse til kulturgenstande, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 2, skal gives i følgende tilfælde:

  • 1) Når ejeren godtgør, at genstanden er skabt uden for Danmark og indført hertil inden for de sidste 50 år.

  • 2) Når ejeren godtgør, at genstanden ønskes udført som en del af ejerens indbo i forbindelse med hans varige bosættelse uden for Danmark.

Stk. 2 Kulturministeren kan fastsatte nærmere regler om sagsbehandling i sager om udførsel i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1.