Kapitel 7 1 Reguleringsbestemmelser m.v.
Grundbeløbene i § 2, stk. 2, og § 7, stk. 3, reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet i § 2, stk. 2, oprundes efter reguleringen til nærmeste hele 1.000 kr.
Har en person forskudt indkomstår, forstås ved indkomstår det forskudte indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret, hvor personen fylder år. Hvis omlægning til eller af forskudt indkomstår indebærer, at omlægningsåret bliver en periode på under eller over 12 måneder, omregnes personens samlede indkomst for omlægningsåret, som udgør det vederlag m.v. nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, således, at beløbet kommer til at svare til 12 måneders indkomst. Tilsvarende gælder for udenlandsk løn-, honorar- og arbejdsindkomst, hvor sådan indkomst efter loven medregnes i opgørelsen af indkomsten.