Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro mellem Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og Rute 11 blive lagt i et leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2 Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et deltaområde.