De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver fyldt op.
Stk. 2 Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der etableres nye diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag samt øst for Lønborggård.
Stk. 3 Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4 Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De eksisterende spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden for projektområdet nedlægges.
Stk. 5 Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for projektområdet.