Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland og etablering, drift og videreudvikling af de til kortlægningen hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2 Ministeren har eneret til fremstilling af søkort.
Stk. 3 Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre, herunder om myndigheders indberetning til disse registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, skal indberette data og tegninger over området, der er omfattet af aktiviteten, til ministeren. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal finde sted, og hvilket format data skal have.