Energi-, forsynings- og klimaministeren kan iværksætte initiativer, som videreudvikler infrastrukturen for stedbestemt information med det formål at fremme interoperabilitet og nyttiggørelse af data.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler for udformningen og anvendelsen af stedbestemte informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag. Regler herom fastsættes efter forhandling med berørte myndigheder.