Kreditoplysningsbureauer må kun behandle oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.
Stk. 2 Kreditoplysningsbureauer må ikke behandle oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, eller artikel 10.
Stk. 3 Oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, må ikke behandles, medmindre det i det enkelte tilfælde er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den pågældendes økonomiske soliditet og kreditværdighed.
Stk. 4 Databeskyttelsesforordningens artikel 12-19 skal overholdes ved behandling af oplysninger om virksomheder m.v., hvis denne behandling udføres for kreditoplysningsbureauer.