Databeskyttelsesloven § 22

Denne konsoliderede version af databeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

Lov nr. 502 af 23. maj 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024

§ 22

Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.

Stk. 2 Undtagelse fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til

  • 1) statens sikkerhed,

  • 2) forsvaret,

  • 3) den offentlige sikkerhed,

  • 4) forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

  • 5) andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Den Europæiske Unions eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed,

  • 6) beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager,

  • 7) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,

  • 8) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i nr. 1-5 og 7,

  • 9) beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder og

  • 10) håndhævelse af civilretlige krav.

Stk. 3 Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4 Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.

Stk. 5 Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.

Stk. 6 Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.

Stk. 7 Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.

Stk. 8 Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.