Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.
Stk. 2 Undtagelse fra bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4, artikel 15 og artikel 34 kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til
-
1) statens sikkerhed,
-
2) forsvaret,
-
3) den offentlige sikkerhed,
-
4) forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, herunder beskyttelse mod og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,
-
5) andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Den Europæiske Unions eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Den Europæiske Unions eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed,
-
6) beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed og retssager,
-
7) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv,
-
8) kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i nr. 1-5 og 7,
-
9) beskyttelse af den registreredes eller andres rettigheder og frihedsrettigheder og
-
10) håndhævelse af civilretlige krav.
Stk. 3 Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra retten til indsigt efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 4 Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.
Stk. 5 Databeskyttelsesforordningens artikel 15, 16, 18 og 21 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed.
Stk. 6 Databeskyttelsesforordningens artikel 34 gælder ikke, så længe underretning af registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Anvendelse af 1. pkt. kan alene besluttes af politiet.
Stk. 7 Databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 finder ikke anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Stk. 8 Databeskyttelsesforordningens artikel 15 finder ikke anvendelse på Folketingets Ombudsmands behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder m.v., der er sendt til ombudsmanden som led i behandlingen af en sag. Folketingets Ombudsmand videresender indsigtsanmodninger efter artikel 15 til de relevante myndigheder m.v.