- Side 507 -
Der gælder imidlertid undtagelser til databeskyttelsesforordningens artikel 15. Det følger bl.a. af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, at forordningens artikel 15 ikke gælder, hvis den registreredes interesse i oplysningerne, findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.
(...)
Der er således tilfælde, hvor en dataansvarlig ikke er forpligtet til at give information om, hvorfra personoplysningerne stammer, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, hvorefter den registreredes ret til indsigt begrænses efter den dataansvarliges konkrete vurdering
(...)
...havde klaget over en beboer, idet foreningen havde lagt vægt på den konkrete risiko for, at de klagende beboere ville blive udsat for yderligere chikane, hvis klageren fik oplyst deres navne. Datatilsynet fandt ikke anledning til at tilsætte boligforeningens vurdering. Tilsvarende problemstillinger kan opstå i ansættelsesretlige sager, jf. nedenfor.
- Side 508 -
...oplysninger om, at andre personer havde sagt noget om ham, herunder personernes navne. Datatilsynet fandt i sagen anledning til at udtale kritik og meddele skolen et påbud. Læreren skulle have haft indsigt i alle de oplysninger, der fremgik af klagerne, bortset fra et telefonnummer. Oplysningerne var blevet behandlet i forbindelse med en afskedigelsessag.
- Side 512 -
...fratrådt medarbejders indsigtsanmodning ikke var givet i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 15, jf. databeskyttelseslovens § 22 samt databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 3, jf. artikel 15. Den fratrådte medarbejder havde anmodet om oplysninger med henblik på at kunne dokumentere sit krav under en retssag.
- Side 516 -
...et hensyn til statens sikkerhed, forsvaret og den offentlige sikkerhed, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 1-10. Offentlige myndigheder kan desuden undlade at imødekomme en anmodning om indsigt, hvis oplysningerne om den registrerede kan undtages efter reglerne i offentlighedslovens §§ 19-29 og 35, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
(...)
En arbejdsgivers behov for at have mulighed for at kunne gøre sig overvejelser om medarbejdere – navnlig af mere skønsmæssig og vurderende karakter – kan anses for en afgørende interesse omfattet af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, hvis disse overvejelser gøres for at varetage saglige hensyn. Det kan også
- Side 517 -
...væsentlig betydning. Skolen havde derfor ikke i tilstrækkelig grad givet den tidligere medarbejder indsigt i oplysninger om ham selv efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, hvorfor Datatilsynet udtalte kritik af skolen og gav skolen påbud om at give den tidligere medarbejder indsigt i hele forældrehenvendelsen med undtagelse af et telefonnummer.
(...)
- Side 518 -
Datatilsynet fandt i en afgørelse af 11. juni 2019, at der i den konkrete sag ikke var grundlag for at tilsidesætte en virksomheds vurdering af, at en undtagelse til retten til indsigt i databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 3 og 4, fandt anvendelse1919. Datatilsynets j.nr. 2018-832-0009..
(...)
Datatilsynet fandt på grundlag af sagens konkrete omstændigheder, at virksomhedens håndtering af indsigtsanmodningen i den konkrete sag ikke var sket i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 15 og databeskyttelseslovens § 22.
- Side 519 -
...interesser, herunder hensynet til den pågældende selv. Som dataansvarlig kan man således også undtage oplysninger fra indsigtsretten, hvis en konkret interesseafvejning viser, at en potentiel krænkers interesse i at modtage oplysninger om en sag, bør vige for en krænket persons interesse i, at oplysningerne ikke videregives til den potentielle krænker.
- Side 520 -
...Oplysningspligten kan i visse situationer udskydes, så den først skal iagttages på et senere tidspunkt end normalt. Det kan også være tilfældet, hvis der er en konkret mistanke eller formodning om, at den registrerede forsøger at påvirke andre med kendskab til de forhold, der undersøges, eller en mistanke om, at den registrerede vil søge at destruere beviser.
- Side 545 -
...registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Der er dog alene tale om en suspension af underretningspligten, der varer så længe, en underretning af den registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Kun politiet kan beslutte, at bestemmelsen skal bringes i anvendelse..
- Side 549 -
...anført i afsnit 4.10 ovenfor, fremgår det af bemærkningerne til § 22 i forslaget til databeskyttelsesloven3737. Lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)., at:
(...)
- Side 550 -
...til artikel 15 og underretningspligten ved brud på persondatasikkerheden i henhold til artikel 34, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser. De offentlige interesser, som den registreredes rettigheder kan vige for, er i henhold til bestemmelsen, navnlig:
(...)
- Side 551 -
...forvaltning, kan således blandt andet anvendes i forbindelse med indsigtsanmodninger i sager inden for strafferetsplejen, jf. offentlighedslovens § 19, indsigtsanmodninger i sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, jf. offentlighedslovens § 21 og indsigtsanmodninger i interne dokumenter, jf. offentlighedslovens § 24 og § 25.
(...)
Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 4, at databeskyttelsesforordningens bestemmelser om oplysningspligt og retten til indsigt i henhold til artikel 13, 14 og 15 ikke finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egenskab af domstol.
(...)
...herudover en undtagelse til pligten til at underrette den registrerede i databeskyttelseslovens § 22, stk. 6, hvorefter databeskyttelsesforordningens artikel 34 ikke gælder, så længe underretning af den registrerede konkret må antages at vanskeliggøre efterforskningen af strafbare forhold. Denne bestemmelse er nærmere beskrevet i afsnit 12 ovenfor.