Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordningen), jf. bilag 1 til denne lov.
Stk. 2 Loven og TCO-forordningen finder anvendelse på hostingtjenesteydere, der udbyder tjenester i Den Europæiske Union, uanset hvor deres hovedsæde er beliggende, i det omfang de udbreder oplysninger til offentligheden.
Rigspolitiet udpeges som national kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c.
Stk. 2 Rigspolitiet og anklagemyndigheden udfører deres opgaver i henhold til denne lov og TCO-forordningen i fuld uafhængighed. De må ikke søge eller modtage instrukser fra andre organer i forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-d.
Modtager Rigspolitiet en underretning i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, som er rettet til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, underretter Rigspolitiet hostingtjenesteyderen eller dennes retlige repræsentant i Danmark om påbuddets retlige virkning, for så vidt angår Danmark.
Stk. 2 Underretning efter stk. 1 skal ske, umiddelbart efter at Rigspolitiet er blevet underrettet om påbuddet.
Fremsætter en hostingtjenesteyder, mod hvem et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, retter sig, anmodning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.
Stk. 2 Retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestemmelse.
Stk. 3 Retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse.
Forvaltningslovens kapitel 5 om partshøring finder ikke anvendelse for Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 4, og underretninger efter § 3, stk. 1. Desuden finder forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v. ikke anvendelse for Rigspolitiets underretninger efter § 3, stk. 1.
Stk. 2 Rigspolitiets afgørelser i henhold til TCO-forordningen eller underretninger efter § 3, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder TCO-forordningens artikel 3, stk. 3 eller 6, artikel 4, stk. 2 eller 7, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6, 7, 10 eller 11, artikel 14, stk. 5, artikel 15, stk. 1, eller artikel 17.
Stk. 2 Ved udmålingen af bøder for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, skal der lægges vægt på hostingtjenesteyderens årlige omsætning på verdensplan i det regnskabsår, som går forud for tidspunktet for overtrædelsen, og de øvrige momenter, der følger af TCO-forordningens artikel 18, stk. 2.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurerne for det administrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-/EØS-lande efter TCO-forordningen, herunder om elektronisk udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder.
Stk. 2 Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler, som er nødvendige for at gennemføre eller anvende de retsakter på TCO-forordningens område, der er udstedt af Den Europæiske Union.
Loven træder i kraft den 7. juni 2022.
Stk. 2 Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.