Modtager Rigspolitiet en underretning i henhold til TCO-forordningens artikel 4, stk. 1, som er rettet til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, underretter Rigspolitiet hostingtjenesteyderen eller dennes retlige repræsentant i Danmark om påbuddets retlige virkning, for så vidt angår Danmark.
Stk. 2 Underretning efter stk. 1 skal ske, umiddelbart efter at Rigspolitiet er blevet underrettet om påbuddet.