§ 10
Sikkerhedsstyrelsen kan udtage ethvert ikt-produkt og enhver ikt-tjeneste eller -proces, som er omfattet af en europæisk cybersikkerhedscertificeringsordning, med henblik på at lave en teknisk undersøgelse. Udtagelsen kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen uden betaling, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet, processen eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.