Sikkerhedsstyrelsen kan udstede påbud til en indehaver af en europæisk cybersikkerhedsattest eller en udsteder af en EU-overensstemmelseserklæring, der har bragt et ikt-produkt, en ikt-tjeneste eller en ikt-proces i omsætning, som ikke overholder bestemmelserne i forordningen om cybersikkerhed, regler fastsat i medfør af forordningen, denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, om at
-
1) gøre brugerne opmærksomme på risici,
-
2) standse markedsføring, der kan vildlede brugerne,
-
3) afhjælpe forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller
-
4) standse salg, levering eller udbud af produktet, tjenesten eller processen.