Sydslesvigloven § 21

Denne konsoliderede version af sydslesvigloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig

Lov nr. 287 af 29. marts 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 15. juni 2016,
som ændret ved lov nr. 130 af 16. februar 2016 og lov nr. 628 af 8. juni 2016

Oplysningsforpligtelse
§ 21

Sydslesvigudvalget kan til brug for gennemførelse af tilsyn indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud til.

Stk. 2 Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til brug for gennemgang af årsrapporter og rapporter samt udarbejdelse af statistik indhente oplysninger fra tilskudsmodtagerne om de aktiviteter, der er ydet tilskud til.

Stk. 3 Tilskudsmodtagerne skal indberette opståede ændringer i deres virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt efter formålet, til Sydslesvigudvalget og ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Stk. 4 Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om, at oplysninger efter stk. 1 og 2 kan indhentes i elektronisk form, herunder om anvendelse af særlige digitale formater og digital signatur, og om indberetning efter stk. 3 af ændringer i tilskudsmodtagernes virke, herunder om frister for indberetningen.