Kapitel 6 1 Produkters overensstemmelse og CE-mærkning
Det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.
Stk. 2 Er et produkt delvis fritaget fra at overholde tilgængelighedskrav, jf. § 8, stk. 1, skal det fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, hvilke tilgængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.
EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model, der er fastsat i bilag 6.
Stk. 2 EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde de elementer, der er anført i bilag 3, og ajourføres løbende.
Stk. 3 EU-overensstemmelseserklæringen skal være på dansk eller engelsk.
EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde en angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklusive offentliggørelseshenvisninger, hvis et produkt er omfattet af mere end én retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring.
Fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklæringen.
Ved CE-mærkning af produkter skal de generelle principper i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 følges.
CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller mærkepladen, så den er synlig og let læselig og ikke kan slettes. Er produktet af en sådan art, at dette ikke er muligt eller berettiget, skal mærkningen anbringes på emballagen og i følgedokumenterne.