Kapitel 9 1 Kommunikation
Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighederne om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Den relevante kontrolmyndighed kan undtage en borger eller virksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4 Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren kan inden for deres respektive ressortområder fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale formater.